Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

tikker, goder og holdninger til at etablere hverdagslivets vaner, forståelser
og livsstil – familiens habitus. 21
I hverdagslivets praktikker, vaner, forståelser og livsstil lever og
udvikler børn sig i familien i forhold til dennes habitus. Forældre og børn
etablerer fælles forståelser af, hvad der er rart, svært, smukt, kritisabelt
m.m. – “smag og behag” etableres gennem praktikker, goder og holdninger
i hverdagen. I relation til andre mennesker føler man sig umiddelbart
hjemmevant, når der er store fællestræk i habitus. En række praktikker og
vaner er ens og dermed forståelige, forventelige og begribelige. Der er
relativt stor enighed om, hvad der er meningsfuldt, og samværets og praktikkernes
krav er nogenlunde til at håndtere, når man kender sine ressourcer
hertil netop gennem sine praktikker. Genkendelig habitus giver tryghed
og styrker oplevelse af sammenhæng hos deltagerne.
Sanseligt erfares og inkorporeres habitus i form af situationsrelevante
konkrete udtryk, følelser og handlinger, og de kommer til udtryk i
andre situationer som forskellige kompetencer til at vurdere og realisere
relevant deltagelse og positionering i de aktuelle situationer og kontekster.
Uddannelse er en form for kulturel kapital, og i tilknytning til
økonomisk og/eller social kapital kan uddannelse give adgang til magt og
indflydelse i eget og muligvis også andres liv. Børn med negativ social arv
i snæver forstand vil oftest leve en familiehabitus, der ikke giver gode
forudsætninger for at positionere sig som magtfuld i eget liv via uddannelse,
jævnfør en række af de tidligere refererede undersøgelser. Den familiehabitus,
der danner grundlag for, hvad der har værdi som symbolsk
kapital for disse børn og dermed opleves som meningsfuldt og motiverende
at handle i forhold til, giver ofte ikke uddannelsesbestræbelser stor
værdi og leverer ofte heller ikke ressourcer til at honorere uddannelsessystemets
krav og udfordringer, så disse umiddelbart opleves som begribelige
og håndterbare. Hvis skolens og uddannelsessystemets krav og udfordringer
skal opleves som meningsfulde for børn med en sådan habitus, er det
21. Habitus betegner på individniveau de kropsligt indlejrede holdninger, vaner og ønsker, der er
knyttet til opvækst i bestemte sociale netværk. Habitus er således både noget, den enkelte har, og
noget, man orienterer sig efter. Habitus omfatter økonomisk, social og kulturel kapital, som kan
vise sig symbolsk i de måder, den enkelte agerer på, i livsstil og holdninger (Bourdieu, 1997).
Begreberne “habitus”, “kapital” og “felt” er centrale i Bourdieus teori, og de er udviklet til analyse
af empiri. Habitus kan ikke forstås uden begreberne om “kapital” og “felt”. Den enkelte agents
habitus er betinget af forskellige former for erhvervet kapital (økonomisk, social og kulturel), som
er bestemmende for agentens position i et socialt og kulturelt felt. De enkelte agenter i feltet har
fælles interesser, men forskellige positioner i feltet.
30 INDLEDNING