Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

mellem økonomisk og kulturel kapital, mens størrelsen er summen af alle
former for kapital. 2
Den kulturelle kapital findes i form af:
v egne erfaringer og viden, kropsliggjort som “habitus” 3
v materielle produkter, fx bøger eller billeder
v officielle symboler på uddannelse (eksamensbeviser) samt de titler, man
opnår i kraft af arbejde og andre præstationer.
Undersøgelsen omfatter to 3.-klasser på to forskellige skoler. Efter at skolerne
var udvalgt og samarbejdet etableret, viste det sig, at begge de klasser,
der i skolesammenhæng blev udvalgt til undersøgelsen, var relativt små. I
den udvalgte klasse på Randskolen er der 16 elever, i klassen på Centerskolen
er der 19 elever. Når der er relativt få elever i en klasse, er der større
mulighed for, at læreren kan forholde sig til hver enkelt, end i klasser med
mange elever. Mange samspilsprocesser i undervisningen er imidlertid karakteristiske
for skoleaktiviteter i det hele taget. Undersøgelsens fokus på,
hvordan læreres måder at forholde sig til faglighed og samspil i undervisningen
på kan åbne eller lukke muligheder for deltagelse og læring for
socialt udsatte børn, kan vise muligheder i skolens undervisning. Hvorvidt
en del af disse muligheder befordres af bestemte klassestørrelser, kan være
værd at undersøge, men indgår ikke her.
For at få et indtryk af, hvilke økonomiske, sociale og kulturelle
ressourcer der kendetegner den enkelte elevs familiære netværk, er der i
undersøgelsen blevet stillet en række spørgsmål til forældrene til børnene
i de to klasser, der er blevet observeret. 4
De spørgsmål, der er stillet forældrene i spørgeskemaet, er dels
inspireret af spørgsmål i PISA-undersøgelsen, dels af spørgsmål i “ungdomsforløbsundersøgelsen”
(Hansen, 1982) og dels af Bourdieus teori om
forholdet mellem forskellige former for kapital.
I spørgeskemaet stilles der spørgsmål om faktuelle forhold såsom
antal medlemmer i den enkelte familie, den pågældende elevs fødselsdato
2. Bourdieu har udviklet en model, “La Distinction”, som i reduceret form kan ses i Bourdieu (1997).
Modellen angiver rummet af sociale positioner og rummet af livsstile (se også kapitel 4).
3. Som det er anført i kapitel 1, er der tale om dispositioner, som er kropsligt indlejrede i kraft af det
sociale miljø og de sociale netværk, den enkelte har deltaget i.
4. Spørgeskemaerne er tilgængelige på SFI’s hjemmeside, www.sfi.dk.
64 FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL ARV HOS BØRNENE I UNDERSØGELSEN