Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

– de dispenserer fra de sædvanlige rammesætninger ved at give disse børn
særlige rettigheder, for at de kan deltage i den fælles undervisningsaktivitet.
Når elever med svage forudsætninger får særlige rettigheder, bliver
de synlige for alle i klassen, og andre børn kan føle sig uretfærdigt behandlet,
fordi de ikke får de samme særlige rettigheder. Der er imidlertid ingen
børn, der direkte gør ophævelser over, at Mads fx får særlige rettigheder i
musik i forbindelse med valg af instrument (se eks. 2 senere i teksten). At
kunne give særlige rettigheder til nogle elever forudsætter både et fælles
kendskab til de almindelige regler (rammesætninger) og en fælles accept af,
at disse kan forvaltes fleksibelt. En sådan fælles accept kan tænkes opbygget
i forlængelse af lærernes gennemgående synliggørelse af, at børnene i klassen
kan forskellige ting på forskelligt niveau og derfor skal have forskellige
opgaver, hjælp og udfordringer.
Hos lærerne i 3.r er der stor fælles opmærksomhed på, at de socialt
udsatte børn kræver, at lærerne forholder sig fleksibelt til de regler, der
gælder på skolen. Det viser sig bl.a. i de former for deltagelse, som bliver
accepteret. Selv om det er positivt, at børnenes deltagelse kan anerkendes,
på trods af at de ikke overholder de regler, der er sat, kan det blive vanskeligt
at styrke disse børns faglige kompetence, hvis læreren ikke samtidig
anlægger et fagligt blik på det, barnet er optaget af (se eks. 3 senere i
teksten).
Det var gennemgående i den observerede undervisning på Randskolen,
at alle elever lavede det samme, og at det blev accepteret, hvis nogle
børn ikke helt havde forstået opgaven eller fandt på noget selv. Det gjaldt
ikke kun de børn, der havde “særlige rettigheder”.
Graden af klassifikation og rammesætning varierede i forskellige
fag. I matematik- og idrætsundervisningen var praksis mindre klassificeret
og rammesat end praksis i dansk- og musikundervisningen. Disse forskelle
ses ikke at have betydning for de socialt udsatte elevers deltagelse i 3.r.
Randskolen har et relativt homogent elevgrundlag med hensyn til
sociale og uddannelsesmæssige ressourcer. Den har således et relativt segregeret
elevgrundlag, hvilket betyder, at der ikke er en blanding af styrker
og svagheder ressourcemæssigt, som kunne betyde, at de stærke elever
bidrager til at løfte de svagere. Der er ikke på skolen en samlet fælles
strategi for, hvordan der konkret skal arbejdes på at løfte alle elever. Med
hensyn til forældresamarbejde er det den observerede klasses lærer, der på
eget initiativ er meget opsøgende i forhold til forældrene. Hun kan som
lærer på denne skole ikke gå ud fra at have støtte og opbakning fra ledelse
og kolleger til initiativer over for elever eller forældre.
82 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN