Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

At indtage en sådan “fjollerolle”-position kan være en måde at distancere sig fra det, som situationen handler om. Samtidig kan det være en mulighed for at positionere sig i forhold til andre børn i klassen. Vi ser således, at Mads som fjollet positionerer sig i forhold til Simon. Simons måde at forholde sig på i musiktimen dannede et tydeligt mønster. Først forholdt han sig sagligt. Det viste sig bl.a. i hans opmærksomhed på, hvad læreren sagde, og i ønsket om at få lov til at spille. Selv om begge drenge løber op til instrumenterne, fordi de gerne vil spille, er det kun Mads, der får lov. Peter giver ikke Simon nogen faglige udfordringer. De udfordringer, der ligger i at deltage i fællessang og tage hensyn til kammeraternes spil ved at være stille, tager Simon ikke op. Han benytter dem i stedet til at få opmærksomhed fra Mads. Efter at opgaverne er delt ud til bestemte elever, og han ikke selv har fået udfordringer, begynder han at forstyrre på forskellig vis. Her har han en nem medspiller i Mads, hvis rastløshed viser sig i kropslig uro. I de øjeblikke, hvor Mads er optaget af at lære at spille, går Simon rundt og dasker lidt på forskellige instrumenter og ser ud til at kede sig. Det bliver synligt, at Simons måde at deltage på har stor betydning for Mads i denne situation, men ingen betydning for Dan, som er meget fokuseret på at spille. Simon deltager på en forstyrrende måde, som virker udfordrende på læreren. Peters rummelighed over for Simon er mindre end over for Mads. Simon har ikke udfordret læreren fagligt, som han gjorde i dansk, men derimod modarbejdet det projekt, musiklæreren har sat i gang, ved at komme med sære lyde i pauserne, slå på andres instrumenter og være kropsligt urolig. Peter forstår, at nogle børn har særlig behov for støtte, fx Dan, Mads og Marie. Samtidig ser det ud, som om han stiller nogle andre krav til Simon. Peters holdninger til ham kan forstås som en forventning om, at et barn som Simon, der har let ved at lære, også kan klare at vente på tur, at tage hensyn til andre etc. Med andre ord kan et barn med særlig faglig styrke også forventes at have højt udviklet social kompetence. Det er imidlertid ikke givet, at det forholder sig sådan. Vi har set, at Simon kunne vise hensyn over for Dan i dansktimen, hvor han nærmest agerede, som en lærer kunne finde på at gøre. I situationen med at lære grønlandsk lå dog også en søgen efter udfordring, som havde betydning for alliancen mellem de to. Simon kan godt sidde længe med hånden i vejret og således udvise tålmodighed i situationer, hvor han må regne med at blive hørt før eller SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 99
siden. Fællessang er imidlertid en kollektiv aktivitet, hvor det ikke drejer sig om, at den enkelte bliver hørt. Her blev han kun hørt, fordi han lavede sine egne lyde. Den fagligt ressourcestærke Simon behøver støtte i den forstand, at han skal have nogle faglige udfordringer. For at arbejde med det sociale må disse faglige udfordringer kunne være en del af et fælles projekt. Det er også muligt at lade ham arbejde sammen med andre, som kan noget, han gerne vil lære, eller som gerne vil lære noget, han kan. Musikfaget rummer muligheder for at tilgodese elever, som har brug for særlige faglige udfordringer, samtidig med at de er del af et fælles projekt. En sammenspilssituation kan netop rumme spil af forskellig sværhedsgrad, som kan sættes sammen til en velklingende helhed. Men det kræver, at læreren tør stille mere specifikke krav. I Simons tilfælde ville en vis færdighed i nodelæsning gøre ham selvstændig med hensyn til at spille på et instrument, som kunne indgå i sammenspillet. Anerkendelse af bestemte elevers særlige rettigheder knyttes ofte til børn, der er i “underskud” i forhold til de andre børn, socialt eller fagligt eller på grund af personlige vanskeligheder. En dreng som Simon kræver anerkendelse af særlige rettigheder på grund af faglig dygtighed. Det er ikke kun fagligt, men også personligt krævende for læreren, fordi det kan være nødvendigt at erkende, at en elev har større faglig kompetence på et felt end læreren selv. Lærerens opgave bliver da ikke nødvendigvis at være faglig ekspert, men at have pædagogisk overskud til at finde måder, elevens ressourcer kan blive synlige på i klassens liv. For Simons vedkommende kan hans faglige nysgerrighed være en drivkraft for de elever, der i forvejen er optaget af ham, fx Mads. I de konkrete undervisningssituationer er det med andre ord ikke tilstrækkeligt, at læreren er anerkendende i forhold til de bestemte børn, som er socialt belastet. Det er afgørende at iagttage, hvad det er for former for samspil, der finder sted mellem børnene, hvem den enkelte er optaget af og bruger som model, dvs. hvilket netværk og hvilke oplevelser af sammenhæng i skolen det socialt udsatte barn skaber sig og deltager i. 3.C PÅ CENTERSKOLEN Observationerne i 3.c på Centerskolen fandt sted en mandag og en tirsdag i maj 2003. 100 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27:
cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29:
at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31:
måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33:
derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35:
På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37:
perspektiv på samspil i undervisni
Page 38:
Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42:
Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44:
være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46:
& Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48:
RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126: somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128: Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130: kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132: forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134: i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136: en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138: På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140: I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142: Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144: derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146: Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148: skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?