Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

På Randskolen var det ikke så synligt, at der var en større fælles opgave for hele skolen på det tidspunkt, undersøgelsen fandt sted. Det indgik heller ikke i den diskurs, lærere og ledere førte om skolens hverdagsliv. Som nævnt i beskrivelsen af Randskolen er der nogle former for faglighed, som det kan være særlig vanskeligt at gøre meningsfulde, når barnet kommer fra et hjem med få ressourcer. Her blev nævnt forskellige udtryksfag, fx musik og billedkunst, hvor børnene både arbejder med faglige udtryksfærdigheder og udtrykker egne følelser, ideer, fantasier m.m. i fx sang og billede. På Centerskolen er lærerne ikke alene om at gøre disse former for faglighed væsentlige i forhold til børnenes forskellige færdigheder og deres familiers mulige påskønnelse – eller mangel på samme – af frembragte produkter. Lærernes undervisning kan relateres til skolens prioriterede aktiviteter, for eksempel væksthus, udstillinger, opvisninger etc. Dette bliver meget synligt i forbindelse med undervisningen i billedkunst. I de observerede lektioner arbejder klassen med at frembringe udsmykninger til skolens væksthus. Der er således et formål med de faglige produkter, det er ikke bare ting, de skal have med hjem. Dermed er væsentligheden af det enkelte barns produkt ikke afhængig af hjemmets vurdering og ressourcer. I stedet er det væsentligt at alle, som i det observerede tilfælde, tegner smukke fisk og havvæsner til ophængning i væksthuset – og at de, der også kan overkomme at forme i ler, ligeledes frembringer smukke figurer til placering i skolens fiskebassin. Mark, hvis familie har meget få ressourcer, arbejder, ligesom langt størstedelen af de øvrige børn, glad og entusiastisk først med at fremstille en farvestrålende fisk, derpå med at forme en stor, flot muslingeskal, der ligger åben og fremviser en kuglerund perle. Dette er helt anderledes, end når der arbejdes med produkter, børnene tænkes at tage med hjem. Det vil Mark nemlig ikke. De bliver bare smidt ud, siger han. I dette tilfælde er den udtryksfaglige aktivitet meningsfuld ikke alene i klassens kontekst, men i hele skolekonteksten. Andre børn vil komme til at se denne klasses fisk og figurer, og Marks frembringelser er lige så værdifulde i denne kontekst som hans klassekammeraters – uafhængigt af deres respektive forældres opmærksomhed og ressourcer. I dette tilfælde er det ikke brudfyldt rekontekstualisering af værdier fra skole til hjem, der bliver afgørende for, om det faglige arbejde er meningsfuldt – væsentligheden af det faglige er sanseligt og socialt mærkbart for alle børnene i skolens sociale rum. Dette hænger sammen med den samlede skoles prioritering, som klassens og den enkelte elevs arbejde indgår i. SAMMENFATNING 135
På Centerskolen er der således et fælles projekt, som kan få betydning helt ind i den daglige undervisning, fx i billedkunst, hvor aktiviteterne bliver meningsfulde i kraft af, at der produceres udsmykning, som man kan glæde sig over i hverdagen. Det meningsfulde kan imidlertid også vise sig i forbindelse med samtaler og aktiviteter i klasserummet, hvor elevernes personlige oplevelser får lov at spille en rolle, som fx i samtalerne om mobning. At have særlige rettigheder – og blive udfordret fagligt i forlængelse af sine ressourcer Når børn med negativ social arv gives “særlige rettigheder” i undervisningen, øges deres muligheder for at opleve mening med at deltage i skolens aktiviteter. Dette gælder imidlertid kun, når disse rettigheder øger børnenes muligheder for at engagere sig i noget, der giver dem mulighed for at lære og udvikle sig i skolen. Derfor hænger potentialet ved “særlige rettigheder” sammen med det, at barnet udfordres i forlængelse af sine ressourcer. Begge dele stiller krav til lærerens faglige skøn og praktiske sans. Hvis et barn skal udfordres fagligt i forlængelse af sine ressourcer, forudsættes det, at læreren kan anvende sin faglige kompetence kreativt med blik for faglige potentialer i børns interesser. Børns interesser kan gå imod de intentioner, læreren umiddelbart har med undervisningen, men hvis læreren kan se faglige potentialer i børns ressourcer og interesser, kan disse bidrage til at gøre undervisningen meningsfuld og vække børnenes interesse for fagligt indhold. Hvis et barn skal have særlige rettigheder, kræver det, at læreren kan håndhæve de krav og regler, der gælder på skolen og i klassen på en måde, så børnene accepterer, at der sker en differentiering. At differentiere regler kræver således dels, at børnene lærer at forstå, at der kan være grunde til at tage særlige hensyn, og dels, at der skabes konsensus om denne forskelsbehandling lærerne imellem. At blive involveret i sociale faglige aktiviteter På både Randskolen og Centerskolen er der i undervisningen eksempler på, at børn, der har vanskeligheder med sociale relationer til kammerater, via den faglige aktivitet har mulighed for at etablere og udvikle sådanne relationer (se eksempel 7 og 14 i kap. 4). I eksempel 7 kunne Marie have fået sine vrøvleord læst højt af en anden pige, hvilket ville have været et samarbejde mellem dem. Måske skal kammeraten have assistance af Marie til at læse visse ord, måske kommer de til at le sammen over et sjovt ord etc. 136 SAMMENFATNING
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27:
cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29:
at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31:
måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33:
derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35:
På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37:
perspektiv på samspil i undervisni
Page 38:
Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42:
Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44:
være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46:
& Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48:
RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50:
Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52:
til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54:
Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56:
anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58:
trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60:
Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62:
Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64:
der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66:
mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68:
Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70:
ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72:
Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74:
mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76:
forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78:
hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80:
personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82:
i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84:
- de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126: somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128: Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130: kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132: forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134: i meget forskellige miljøer med he
Page 135: en række samspilsprocesser og forh
Page 139 and 140: I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142: Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144: derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146: Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148: skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?