Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Simon har allerede formuleret den første remse: Sanne,
pande, bande.
Det er imidlertid en remse og ikke vrøvleord, som Sanne
bad om. Derpå begynder Simon at skrive en masse tegn. Dan
kigger ham over skulderen og laver de samme tegn. Sanne må
fortælle, at det ikke er tegn, men ord, de skal lave. Hun kommer
med et par eksempler. Dan tror stadigvæk, at han skal skrive af
efter Simon.
Simon får en idé: “Lad os skrive det på grønlandsk, så kan
jeg lære lidt grønlandsk!”
Dan skriver stadig ikke. Så siger Simon: “Hvordan skriver
man har du penge?”
Dan skriver sætningen på grønlandsk og læser den op.
Simon lytter og siger: “Ja, jeg har penge, det skal jeg skrive,
hvordan skriver man det?”
Dan dikterer, han staver ordene, samtidig med at han
peger på bogstaverne, og Simon skriver: U – A { Dan kigger på
ordet og retter en fejl i Simons bog.
“Ok,” siger Simon, “hvordan udtaler man det?” Dan læser
op.
Simon lytter: “Øh, du, jeg skal lige ha’ det igen! Tag det
lige langsomt!”
Dan må læse ordet mange gange, han gør det rytmisk,
højt og tydeligt.
Simon forsøger flere gange, til sidst siger han iltert: “Jeg
kan ikke udtale det!”
Sanne spørger, om de er ved at være færdige med samtalen.
“Nej,” siger Simon, “for jeg kan ikke udtale det. Jeg kan
ikke forstå en skid!” Og til Dan: “Prøv at sige det langsomt. Jeg
skal lære det på ét minut!”
Mads kommer ned og ser, hvad Simon har skrevet.
Da Dan og Simon til sidst skal læse vrøvlesamtalerne op
for de andre børn i klassen, siger Sanne: “Nu kommer noget, som
lyder som vrøvl, men ikke er det!”
Simon råber: “Jeg kan ikke!”
Dan læser i stedet sin del af samtalen op på grønlandsk,
mens Mads udbryder: “Simon, hvorfor skrev du på grønlandsk?”
Dan går lidt i stå med sin oplæsning, mumler derpå uty-
SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 97