Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Ledernes diskurs om skolen
Skolelederen lægger vægt på, at hele skolen står sammen om skolens profil.
Hun fortæller, at skolen altid – også før hendes tiltrædelse – har været
meget rummelig. Hun forstår en god skole som en skole, hvor alle har det
godt, både ledelse, lærere, børn og forældre.
At det er tilfældet på denne skole, ser hun udtrykt ved, at alle er
meget omsorgsfulde over for hinanden og tager ansvar. Selv rengøringshjælpen
griber ind, hvis nogen falder og slår sig.
Også viceinspektøren taler om betydningen af trivsel og de positive
forventninger til børnene. Han mener, at der generelt på skolen tales
meget om, hvordan det negative kan vendes til noget positivt. Også i
forældresamarbejdet er udgangspunktet positivt. I stedet for at komme
med kritik tilstræber man at give udtryk for over for forældrene, at de gør
deres bedste.
Begge ledere har i deres første møde med skolen fornemmet, at
der var en god “ethos”, som de vil medvirke til at bevare og pleje. Det
kræver, at man drager omsorg for hinanden og tager hinanden alvorligt.
Begge ledere betegner deres ledelsesstil som åben og lyttende, og
de ved, hvad der sker på skolen. Viceinspektøren lægger vægt på at være
synlig for eleverne og færdes derfor tit i gården og i klasserne, hvor dørene
oftest er åbne.
Lederen går ind for den åbne dørs politik. Alle, også forældre, kan
komme. Udgangspunktet er, at det er “vores skole” – ikke lederens.
Lederens diskurs om samspillet med lærerne
Skolelederens gennemgående indstilling er at fokusere på muligheder frem
for begrænsninger og at være kompromissøgende. Det gælder også i forholdet
til lærerne. Hun lægger vægt på, at de oplever, at de spørgsmål og
problemer, de kommer til hende med, altid bliver taget op seriøst. Der skal
være plads til alle. Selv oplever hun ikke konflikter i samspillet med lærerne,
og sammenfattende giver hun udtryk for, at der er en god skolekultur.
Skolekultur har for hende med rummelighed at gøre, og hvordan man
tager imod nye kolleger, hvordan man omgås sprogligt, og om man giver
plads til hinandens måde at udvikle sig på. Det kan fx dreje sig om, at
bestemte lærere vil afprøve et udviklingsprojekt.
Hvert andet år føres udviklingssamtaler med lærerne, og der udarbejdes
planer for den enkeltes uddannelse. Lederen mener, at de mange
års samarbejde gør, at hun kender sit personale og den enkeltes stærke og
svage sider.
DE UNDERSØGTE SKOLER: RANDSKOLEN OG CENTERSKOLEN 57