Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Figur 5.7. Pengeinstitutternes udlån til udvalgte brancher.
Mia.kr. Mia.kr.
45000
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97
Industri
Bygge- og anlægsvirksomhed
Handel, hotel- og rest.virksomhed mv.
Transportvirks. Post og telekommunikation
45000
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
På baggrund af udviklingen de seneste år må det således vurderes, at danske
pengeinstitutters udlån til erhvervslivet tilsyneladende har fået mindre betydning
i de senere år. En mulig forklaring kan være, at erhvervslivet – herunder
særligt større virksomheder – i stigende omfang benytter udenlandske pengeinstitutter
i forbindelse med låntagning og muligvis også andre finansieringskilder.
Realkreditinstitutterne havde et udlån til byerhverv på 106 mia.kr. ved udgangen
af december 1998 og et udlån til landbrug på 118 mia.kr. 6 Udviklingen
af nye produkter i realkreditinstitutterne, herunder kortfristede rentetilpasningslån,
kan indebære, at realkreditudlån efterhånden i højere grad bliver
en substitut for pengeinstitutternes produkter.
Der eksisterer ikke et indenlandsk marked for virksomhedsobligationer i
Danmark. 7 En række obligationsudstedende institutters virksomhed er dog
rettet direkte mod erhvervslivet. 8
6 Kilde: Danmarks Nationalbank. Finansiel statistik, månedsoversigt, februar 1999. De anførte
tal er lånenes bogførte kontantsaldo. Byerhverv inkluderer "Industri og håndværk mv." samt
"Kontor og forretning".
7
Den væsentligste undtagelse fra dette er pengeinstitutternes udstedelse af ansvarlig lånekapital.
8 De væsentligste af disse obligationsudstedende institutter er Danmarks Skibskreditfond og
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, som ved udgangen af 1997 havde samlede
0
105