Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Den sammensatte løbende beskatning
Før 1991 var andelshavere og aktionærer nogenlunde ens beskattet af hhv. efterbetalinger
og udbytte. Efterbetalinger blev beskattet som personlig indkomst, mens aktieudbytter
blev beskattet som kapitalindkomst, dog med fradrag for skattegodtgørelse
af aktieudbytter.
Set i sammenhæng med at selskabsbeskatningen var betydeligt lempeligere for andelsforeninger,
var aktionærers afkastkrav til aktieselskaber væsentlig højere, hvis
afkastet efter skat skulle være det samme som for en andelshaver, jf. figur 4.a. Beskatningen
af aktieudbytter blev imidlertid lagt om og reduceret fra 1991. Fra at blive
beskattet som kapitalindkomst med en gennemsnitlig marginalskat på op til 46,9 pct.
i 1990 beskattes aktieudbytter i dag som aktieindkomst med en lav og en høj sats på
hhv. 25 og 40 pct. Siden 1991 har den sammensatte løbende beskatning således været
stort set ens for henholdsvis andelshavere og aktionærer. Det bør nævnes, at sammenligningen
af andelshavere og aktionærer vanskeliggøres af, at andelshaverne under
ét i større udstrækning kan disponere over selskabets overskud, idet de, som både
ejere og leverandører, kan påvirke afregningspriserne. Skattesystemet har dog i hele
den betragtede periode været neutralt for andelshavernes afvejning mellem afregningspriser
og efterbetalinger.
Figur 4.a. Afkastkrav til aktieselskab, løbende
beskatning.
Pct. Pct.
16
16
14
12
10
8
130
87 89 91 93 95 97 99
Andelsforening Aktieselskab
Kilde: Egne beregninger.
14
12
10
8
Figur 4.b. Afkastkrav til aktieselskab,
samlet beskatning.
Pct.
16
14
12
10
8
87 89 91 93 95 97 99
Andelsselskab Aktieselskab
Den samlede beskatning over tid
Det er imidlertid ikke nok kun at vurdere den løbende beskatning af de to selskabstyper
og deres indskydere for at få et indblik i den samlede forrentning efter skat. Den
lempeligere beskatning af andelsforeninger er jo som nævnt et udtryk for en skatteudskydelse
på andelshavernes vegne.
Som modspil til den lempeligere løbende beskatning af andelsforeningen, er det derfor
naturligt, at likvidationsbeskatningen er væsentlig højere for andelshavere end for
aktionærer. Ved afvikling af en andelsforening beskattes andelshavernes kapitalgevinst
som kapitalindkomst, mens aktionærernes kapitalgevinst var skattefri indtil
1993 og derefter er blevet beskattet som aktieindkomst.
Pct.
16
14
12
10
8