Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

i Short & Keasy må flere aspekter inddrages ved analyser af de institutionelle
investorers ejerrolle.
Forskelle i bl.a. investorbeskyttelse kan være medvirkende forklaring
på, at forskelle i ejerkoncentration tilsyneladende ikke fører
til forskellig performance
Det er blevet påpeget, at når den angelsaksiske model (spredt ejerskab mv.)
fører til ligeså god virksomhedsperformance som den kontinentaleuropæiske
model (koncentreret ejerskab mv.) skyldes det bl.a., at det spredte ejerskab er
kombineret med en generelt høj investorbeskyttelse og effektive markeder for
køb og salg af ejerrettigheder, der kan kompensere for manglen på store indflydelsesrige
ejere. I de kontinentaleuropæiske lande er der derimod væsentlige
barrierer for f.eks. virksomhedsovertagelser og f.eks. i Tyskland generelt
en lav beskyttelse af minoritetsaktionærer, der gør det vanskeligere at overlade
presset på virksomhedsledelserne til markedernes prissignaler.
I La Porta et.al. (1998b) er 27 lande grupperet efter graden af investorbeskyttelse
og graden af ejerkoncentration i de 20 største noterede virksomheder.
Sammenligningen viser, at spredt ejerskab overvejende forekommer i
lande med en høj grad af investorbeskyttelse. I de lande, der har en høj investorbeskyttelse,
er 48 pct. af de største virksomheder spredt ejet mod kun 27
pct. i de lande, der har en lav investorbeskyttelse, jf. tabel 7.4. Med en høj investorbeskyttelse
er minoritetsaktionærer villige til at betale en højere pris for
deres aktier, da de har tillid til en retslig beskyttelse mod f.eks., at store kontrollerende
ejere udhuler deres investering. Højere aktiekurser øger de store
investorers tilbøjelighed til at rejse yderligere egenkapital, men også til at divercificere
ved at sælge ud af eksisterende aktieposter, da tab af en kontrolposition
ikke er forbundet med den samme risiko for ekspropriation af andre
store ejere.
149