28.07.2013 Views

Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Boks 5.1. Problemer med brugen af soliditetsnøgletallet til sammenligning<br />

af virks<strong>om</strong>hedernes kapitalstruktur.<br />

Kapitalstrukturforholdene i forskellige virks<strong>om</strong>heder kan beskrives ved at se på de pågældende<br />

virks<strong>om</strong>heders finansielle nøgletal. Blandt de relevante nøgletal er balancetal, s<strong>om</strong><br />

måler forholdet mellem gæld og egenkapital, dvs. f.eks. soliditetgrad (egenkapital divideret<br />

med samlede aktiver) eller forskellige gearingsudtryk (f.eks. rentebærende nettogæld divideret<br />

med egenkapitalen).<br />

Balancetal alene er imidlertid næppe nok til at foretage en fyldestgørende vurdering af en<br />

virks<strong>om</strong>heds kapitalstruktur. Virks<strong>om</strong>hedens forventede resultater, virks<strong>om</strong>hedens forventede<br />

cash flow og nøgletal relateret til disse størrelser er særdeles relevante i forbindelse<br />

med en konkret vurdering af en virks<strong>om</strong>heds kapitalstruktur, idet disse størrelser udtrykker<br />

virks<strong>om</strong>hedens fremadrettede muligheder for at bære en gældsbyrde.<br />

Principielt bør en sammenligning af virks<strong>om</strong>heders kapitalstruktur derfor tage udgangspunkt<br />

i et bred sammenligning af nøgletal. I praksis er det imidlertid ganske vanskeligt at<br />

foretage en sådan sammenligning. Sammenligninger af forskellige virks<strong>om</strong>heders kapitalstruktur<br />

tager derfor ofte udgangspunkt i et enkelt nøgletal s<strong>om</strong> f.eks. soliditetsgrad eller<br />

gearing.<br />

Soliditetsnøgletallet er imidlertid ofte blevet kritiseret. Det skyldes blandt andet, at det er let<br />

at manipulere ved at gennemføre finansielle transaktioner i virks<strong>om</strong>heden.<br />

Herudover er det ikke uden problemer at sammenligne soliditetsgrader mellem virks<strong>om</strong>heder<br />

med forskellig størrelse. Det skyldes dels, at virks<strong>om</strong>heder af forskellig størrelse ofte<br />

k<strong>om</strong>mer fra forskellige brancher, dels at små selskaber i højere grad end store kan tænkes at<br />

indgå i en koncern, hvor det meste af egenkapital f.eks. er placeret i et moderselskab.<br />

Sammenligninger af virks<strong>om</strong>heders soliditetsgrader på tværs af lande bør ligeledes ske med<br />

vars<strong>om</strong>hed. Forskelle i regnskabsstandarder mv. kan således indebære, at de beregnede soliditetsgrader<br />

ikke er direkte sammenlignelige.<br />

Danske virks<strong>om</strong>heders soliditetsgrad og dermed kapitalstruktur varierer med<br />

størrelsen på virks<strong>om</strong>heden. Blandt danske virks<strong>om</strong>heder synes der således at<br />

være en tendens til, at større virks<strong>om</strong>heder i højere grad end mindre er egenkapitalfinansierede,<br />

jf. figur 5.1. I 1996 havde virks<strong>om</strong>heder med mere end<br />

500 ansatte således en soliditet på ca. 50 pct., mens virks<strong>om</strong>heder med 20-<br />

499 ansatte havde en soliditet på 30-35 pct.<br />

96

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!