Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

ske medier og stemmeafgivelse pr. brev, e-mail mv. kunne overvejes. Det
kræver lovændring.
Begrænsninger i aktionærernes indflydelse
Det er på generalforsamlingen, at selskabets ejere i henhold til lovgivningen
har mulighed for at udøve direkte indflydelse på selskabet, herunder på dets
ledelse, jf. ovenfor. Den endelige indflydelse udmøntes i den enkelte aktionærs
stemmeret. Forhold, der på den ene eller den anden måde begrænser aktionærernes
stemmeret, begrænser således også deres indflydelse i selskabet.
Udgangspunktet i dansk ret er, at der skal være proportionalitet mellem den
indskudte kapital og stemmeretten. I praksis bliver dette princip dog i Danmark
såvel som i andre EU-lande brudt af forskellige undtagelser i form af
stemmeretsbegrænsninger, omsættelighedsbegrænsninger eller andre begrænsninger,
som er fastsat i selskabernes vedtægter mv.
Spørgsmålet er, om det er en samfundsmæssig opgave at regulere de begrænsninger,
som der kan være på aktionærers indflydelse i et selskab, eller
om dette skal overlades til aktionærerne selv.
Retspolitiske overvejelser fører ikke til et selvstændigt behov for afskaffe
disse begrænsninger. Såfremt ledelse eller storaktionærer drager egne fordele
på bekostning af minoritetsaktionærer, kan aktieselskabslovens generalklausul
bringes i anvendelse. Også hensynet til en stor grad af aftalefrihed trækker
i denne retning.
Set ud fra effektivtsovervejelser er det vanskeligt at pege på, i hvilken retning
brugen af aktieklasser trækker.
På den ene side kan anvendelse af aktieklasser være med til at løse principalagent
problemet der består i, at ledelsens interesser ikke er sammenfaldende
med aktionærernes. Opdeling i A- og B-aktier sikrer således, at der trods alt
kan være aktionærer, der har en bestemmende indflydelse i et selskab med en
ellers spredt ejerkreds. Sådanne store aktionærer vil både have mulighed og
incitament til at udføre kontrol og overvågning med selskabsledelsen til gavn
for de samlede aktionærinteresser og dermed også den samfundsøkonomiske
udnyttelse af produktionsressourcerne.
På den anden side kan aktieklasser virke som et værn mod ønskelige virksomhedsovertagelser.
Afvejningen af fordele og ulemper er ikke klar, og det
synes derfor umiddelbart mest hensigtsmæssigt at overlade beslutningen herom
til aktionærerne selv. Hertil kommer, at B-aktier med begrænset stemmeret
som investeringstype lige så godt kan sammenlignes med risikobetonede
virksomhedsobligationer – helt uden stemmeret – som med A-aktier.
27