Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Interessemodsætninger relateret til inhabilitet vedrører en meget begrænset
del af de mulige konflikter, der kan være mellem ejerkredsen og ledelsen.
Disse øvrige mulige interessemodsætninger er i princippet ikke reguleret i
selskabslovgivningen eller i lovgivningen i øvrigt.
8.4. Delkonklusion om ledelsesstrukturen i aktieselskaber
Organiseringen af bestyrelsens og direktionens arbejdsfordeling giver ikke
umiddelbart anledning til behov for ændringer i aktieselskabslovens bestemmelser
om ledelsen. Den danske ledelsesmodel indeholder elementer fra såvel
det en- som det tostrengede ledelsessystem. Tilpasninger i aktieselskabsloven
på dette område kan dog blive aktuel, hvis internationaliseringen nødvendiggør
et valg mellem de toneangivende ledelsessystemer. Der opereres
således i det senest foreliggende forslag til 5.selskabsdirektiv med en skarpere
funktionsopdeling mellem direktion og bestyrelse. Direktivet har imidlertid
været diskuteret siden 1972 og står næppe foran en snarlig vedtagelse, jf.
appendiks 8.1.
Reglerne for valg af bestyrelsesmedlemmer virker også samlet set fleksible.
Der er betydelig mulighed for at variere antallet af medlemmer med et minimumsantal
på tre. Der er ikke formelle formkrav til et bestyrelsesmedlem i
form af bestemte professionelle kvalifikationer, og det vurderes ikke at være
formålstjenligt at opstille minimumskriterier som egentlige lovkrav.
Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved aktieselskabslovens bopælskrav. Selv
om der er dispensationsmuligheder, kan det ikke udelukkes, at nogle danske
aktieselskaber oplever begrænsninger i at udnytte ledelsesmæssige ressourcer
fra statsborgere i tredjelande, herunder at tiltrække udenlandsk kapital.
I dag er antallet af bestyrelsesmedlemmer i danske børsnoterede selskaber,
som er bosat i andre lande under alle omstændigheder meget lavt - under 4
pct., hvoraf mange er udenlandsdanskere. Det kan formentlig i et vist omfang
henføres til, at der i Danmark i modsætning til f.eks. Sverige ikke er ret mange
meget store selskaber med udenlandske kapitalinteresser.
Hensyntagen til ønsket om en effektiv bestyrelse kunne tilsige et loft over
antallet af bestyrelsesposter, som kan bestrides af en enkelt person. I Frankrig
og Tyskland kan en enkelt person maksimalt have 10 bestyrelsesposter og tilsvarende
regler har været overvejet i Sverige, men er afvist. I Danmark, hvor
der ikke er noget loft, er der eksempler på personer, der besætter et meget
betydeligt antal bestyrelsesposter. Ved en vurdering af arbejdspresset som
bestyrelsesmedlem bør dog tages højde for i hvilket omfang, der er tale om
175