Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Stemmeretsbegrænsninger er hyppigt anvendt i danske selskabers vedtægter.
I 29 ud af de 50 største danske aktieselskaber er der således bestemmelser i
vedtægterne om stemmeretsbegrænsninger, typisk bestemmelser om aktieklasser
1 .
Bevæggrunden for stemmeretsbegrænsninger er, at der for én aktionær(gruppe)
ønskes mere eller mindre indflydelse end for en anden. Der er
ofte tale om, at en oprindelig aktionær(gruppe), f.eks. stifteren og dennes familie
eller en fond, ønsker at bevare sin indflydelse i selskabet, når nye aktionærer
kommer til, eller at nogle aktionærer ikke ønsker, at en eller flere bestemte
aktionærer får for stor magt.
A- og B-aktier
Det fremgår af aktieselskabsloven, at vedtægterne kan bestemme, at der skal
være forskellige aktieklasser. Ligeretsgrundsætningen kan således fraviges
ved bestemmelse om aktieklasser i vedtægterne. Vedtægterne skal nærmere
angive
232
aktieklasserne
størrelsen af disse
begrænsninger i fortegningsretten til nye aktier.
Det følger af ligeretsgrundsætningen, at en beslutning, der forrykker retsforholdet
mellem aktionærerne, skal tiltrædes af samtlige aktionærer, hvis retsstilling
forringes.
Indførelsen af aktieklasser indebærer, at aktionærerne i de forskellige klasser
får forskellige rettigheder. Oftest er der tale om en differentiering af stemmeretten.
Vedtægterne kan således bestemme, at visse aktiers stemmeværdi forøges,
men ikke ud over ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie af
samme størrelse.
Det betyder, at der ved differentiering af stemmeretten ofte ses en etablering
af A-aktier (ordinære aktier) og B-aktier (evt. præferenceaktier), hvor en Aaktie
giver 10 stemmer og en B-aktie giver 1 stemme. Stemmeløse aktier kan
ikke vedtages.
B-aktierne kan til gengæld for den lavere stemmeret have økonomisk præferencestilling,
herunder f.eks.:
forlods ret til udbytte
1 Oplysningerne stammer fra en undersøgelse af vedtægterne i 50 af de største danske aktieselskaber
foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i maj 1998.