Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

mue. Det er således ikke muligt at lade en fond overtage en eventuel latent skat, som
på intet tidspunkt behøver at blive udløst, hvilket netop er et af de karakteristika, der
kendetegner en fond.
Ændringen medfører en yderligere begrænsning af det skattemæssige incitament til
fondsdannelse.
Boafgift
I forbindelse med arv af henholdsvis selskaber og personligt ejede virksomheder udløses
der en boafgift på 15-36,25 pct. af værdien af boet. Da fonden i princippet er
evigt levende, kan denne tilbagevendende beskatning undgås (der betales dog en engangsafgift
ved stiftelse, jf. afsnit om gaver til fonde).
Samlet set er muligheden for at undgå tilbagevendende betaling af boafgift det væsentligste
tilbageværende skattemæssige incitament til at lægge et selskab eller en
virksomhed ind i en fond. Beslutningen om en fondsdannelse er derfor efter gældende
regler i højere grad end tidligere betinget af andre overvejelser end de skattemæssige
– det være sig fordelene ved fondsdannelse i relation til generationssskifte,
skattefriheden for almennyttige fonde og lignende.
Lav skattekursværdi af aktiekapital i unoterede selskaber
Det har flere gange været påpeget, at de vejledende regler, der ligger til grund for
kursværdiansættelsen af aktierne i unoterede selskaber, i gennemsnit fører til en betydelig
undervurdering i forhold til kursværdien af aktiekapitalen i det tilsvarende
børsnoterede selskab 3 .
Anvendes de vejledende regler for unoterede hovedaktionærselskaber på et tilfældigt
udsnit af børsnoterede aktieselskaber kan det da også konstateres, at den gennemsnitlige
børsnoterede kurs har været 2-2½ gange så høj, som den gennemsnitlige beregnede
skattekurs i perioden 1992-1996 ville have været for de pågældende selskaber,
hvis de havde været unoterede hovedaktionærselskaber, jf. figur 2. Sammenligningen
gælder med det forbehold, at hovedaktionærer i større udstrækning kan disponere
over selskabets overskud - bl.a. i form af udtræk til løn, hvis de deltager i den
daglige ledelse - og dermed påvirke værdien af selskabet. Skattesystemet har dog ikke
særskilt bidraget til, at hovedaktionærer har haft incitament til at tage forrentningen
af den indskudte kapital ud som lønindkomst.
De vejledende regler betød således, at aktionærerne i et unoteret hovedaktionærselskab,
som ønskede at lade selskabet notere på fondsbørsen, under visse omstændigheder
kom til at betale mere i formueskat. Hvorvidt reglerne, inden formueskattens
afskaffelse, rent faktisk medvirkede til en højere formueskat efter en børsnotering afhang
af, om selskabet overvejende opsparede eller udloddede de løbende overskud.
3 Jf. eksempelvis: Skatteministeriet, Rapport fra aktieanalysegruppen om behov for ændringer
af kursfastsættelsesreglerne for unoterede aktier og anparter, oktober 1992.
126