Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

gationsafkast. Det svarer til, at afkastkravet til aktieavancer har ligget under eller på
niveau med den nominelle obligationsrente, jf. figur 5.
Tabel 4. Den marginale beskatning af husholdningers renteindtægter fra obligationer
og aktieindkomst 1 i udvalgte år.
Pct. 1970 1975 1982 1986 1987 1991 1994 1998 2002
Min.akt., neg. nettokap.indk.
Obligationsafkast 2 ................. 62,1 64,7 69,7 73,2 51,0 51,8 49,2 46,4 32,6
Aktieudbytte ......................... 75,7 77,8 77,3 83,3 69,4 56,6 53,8 50,5 49,0
Aktieavance .......................... 50,0 59,5 40,0 50,0 50,0 38,0 48,5 47,0 44,5
Min.akt., pos. nettokap.indk.
Obligationsafkast 2 ................. 62,1 64,7 69,7 73,2 57,0 57,8 49,2 46,4 59,1
Aktieudbytte ......................... 75,7 77,8 77,3 83,3 73,1 56,6 53,8 50,5 49,0
Aktieavance .......................... 50,0 59,5 40,0 50,0 50,0 38,0 48,5 47,0 45,9
Hvd.akt., pos. nettokap.indk.
Obligationsafkast 2 ................. 62,1 64,7 69,7 73,2 57,0 57,8 61,7 58,7 59,1
Aktieudbytte ......................... 75,7 77,8 77,3 83,3 73,1 65,9 60,4 60,4 59,2
Aktieavance .......................... 50,0 59,5 58,7 70,0 67,4 60,7 54,6 55,8 54,2
Anm.: Det er forudsat, at aktionæren bor i den gennemsnitlige danske skattekommune, er
medlem af folkekirken og betaler topskat af personlig indkomst. Endvidere er det forudsat,
at minoritetsaktionæren kun betaler den lave sats af sin udbytte-/aktieindkomst,
mens hovedaktionæren udelukkende betaler den høje sats af sin udbytte-
/aktieindkomst fra 1991 og frem. For så vidt angår minoritetsaktionæren er det forudsat,
at den positive kapitalindkomst fra 1994 og til og med 1998 ikke overstiger bundfradraget
før topskat. Endelig er det forudsat, at aktionæren ikke afhænder sin aktier
før efter 3 års ejertid og i gennemsnit realiserer én tiendedel af sin aktiebeholdning
hvert år. Betydningen af afkortningen af kredittiden for indbetaling af selskabsskat i
forbindelse med indførelsen af á-conto skatteordningen er ikke inddraget i beregningerne.
Det skal understreges, at en højere sammensat skat på aktier end obligationer
ikke betyder, at efter-skat afkastet på aktier er lavere. Det skyldes, at før-skat afkastet
på aktier er højere end obligationer, jf. tabel 3.
1) Den marginale beskatning af aktieindkomst er den sammensatte beskatning på selskabs-
og aktionærniveau.
2) Der er ikke taget højde for skattefrie kursgevinster på obligationer i beregningen af
satserne.
Kilde: Egne beregninger.
Først i 1977 blev beskatningen af aktieudbytter delvis fritaget for beskatningen på
selskabsniveau. Det skete med indfasningen af skattegodtgørelsen for aktieudbytter.
Afkastkravet til aktieudbytter lå dog stadig betydeligt over den nominelle obligationsrente
frem til slutningen af 1980'erne 4 , jf. figur 6.
4 Forskellen mellem obligationsrenten og afkastkravet til aktieudbytter har i perioder været
endnu større end antydet i figur 6. Det skyldes, at kuponrenten til tider har ligget betydeligt
under den effektive obligationsrente, svarende til at husholdningerne har opnået en skattefri
kursgevinst ved udtrækning. Eksempelvis lå den effektive rente ca. 1,3 pct.point over kuponrenten
på den toneangivende 10-årige statsobligation i 1987. Den effektive beskatning af husholdningernes
obligationsafkast var i det tilfælde 48,3 pct. i stedet for de 51,0 pct. som angivet
i tabel 4.
135