Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Tabel 6. Fordelingen af de realrenteafgiftspligtige institutioners aktiver på investeringsgoder
i udvalgte år, pct.
Pct. 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1996
Realrenteafg.pligt. aktiver 1) .. 98,0 90,3 83,1 80,3 72,1 65,2 58,2 56,4 55,7
Realrentefrie aktiver ............. 2,0 9,7 16,9 19,7 27,9 34,8 41,8 43,6 44,3
Heraf aktier ........... ............... 1,3 6,5 7,4 7,4 11,9 15,8 19,5 19,7 20,8
1) De realrenteafgiftspligtige aktiver omfatter obligationer, konvertible obligationer og
pantebreve.
Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger.
Fra 1989 og frem til 1993 blev selskabsskattesatsen reduceret af tre omgange fra 50
til 34 pct., hvorefter afkastkravet til danske aktier faktisk kommer under den nominelle
obligationsrente. Siden 1993 er realrenten faldet, således at realrenteafgiften var
på niveau med den sammensatte beskatningen af aktieindkomst i 1998. Realrenteafgiften
betyder imidlertid, at neutraliteten i systemet er betinget af niveauet for realrenten.
I forbindelse med den seneste justering af skattesystemet i juni 1998 afskaffes
realrenteafgiften fra år 2000 og erstattes med en fast nominel sats på 26 pct. Med
omlægningen til en fast nominel sats, er der således sikret et stabilt system, hvor beskatningen
af renteindtægter ikke varierer med niveauet for realrenten.
Det afgørende for pensionsinstitutternes afkast på aktieinvesteringer er imidlertid, at
der fra midten af 1980'erne blev indført adgang til at erhverve udenlandske aktier,
samtidig med, at udlændinge fik fri adgang til at erhverve danske aktier. Det betød en
betydelig reduktion i den rolle selskabsskatten har for efter-skat afkastet for de institutionelle
investorer. En forhøjelse af selskabsskatten vil således først og fremmest
presse afkastkravet op i danske virksomheder, idet de institutionelle investorer jo ellers
kunne foretage placeringer i udlandet. De institutionelle investorer har dog i kraft
af rentegarantier i danske kroner, valutakursrisiko mv. ikke betragtet udenlandske
aktier som fulde substitutter for danske aktier. Der har derfor næppe været fuld overvæltning
af selskabskatten i det faktiske afkast fra danske aktier.
Det samlede resultat har været, at skattereglerne siden 1984 entydigt har begunstiget
de realrenteafgiftspligtiges placeringer i aktier. Det vil formodentligt også være tilfældet
i fremtiden. Afkastkravet til aktieindkomster(før selskabskat) fra dominerende
internationale investorer (uden beskatning af renteindtægter jf. ovenfor) må med
uændrede skatteregler i udlandet forventes fortsat at ligge signifikant over deres afkastkrav
til renteindtægter. Investeringer i aktier må derfor fortsat være attraktive for
danske pensionsinstitutter, selvom om den sammensatte skat på aktieindtægter overstiger
skatten på renteindtægter jf. tabel 5.
Det har – i sammenhæng med udbygningen af arbejdsmarkedspensioner og det deraf
afledte placeringsbehov – uden tvivl bidraget til udbredelsen af institutionelt ejerskab
i dansk erhvervsliv.
139