28.07.2013 Views

Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

grad specificerer mange detaljer med hensyn til værdiansættelse. Forskellene<br />

i reguleringsintensitet afspejler bl.a., at IAS og FAS er rettet mod store, typisk<br />

børsnoterede virks<strong>om</strong>heder, mens EU-direktiverne er rettet mod alle kapitalselskaber.<br />

Den danske regnskabslovgivning ligger tæt op ad EUdirektiverne<br />

både m.h.t. reguleringsintensitet og indhold.<br />

Blandt EU-landene er Tyskland formentlig det land, s<strong>om</strong> ligger tættest op ad<br />

det transaktionsbaserede regnskab. Modsat er Storbritannien formentlig det<br />

land s<strong>om</strong> har bevæget sig længst mod det værdibaserede regnskab.<br />

Danmark er beliggende et sted mellem Tyskland og Storbritannien, dog væsentlig<br />

tættere på Storbritannien end Tyskland. Det hænger godt sammen<br />

med, at Danmark også ejerstruktur- og finansieringsmæssigt ligger mellem<br />

disse to lande, jf. nedenfor.<br />

En væsentlig medvirkende forklaring på, at regnskabsstandarderne i de angelsaksiske<br />

lande i vid udstrækning bygger på en værdibaseret regnskabspraksis,<br />

er, at aktiemarkederne i disse lande traditionelt er en af de vigtigste<br />

finansieringskilder for store virks<strong>om</strong>heder. Det værdibaserede regnskab er<br />

således i vidt <strong>om</strong>fang båret frem af investorinteresser i disse lande.<br />

Det transaktionsbaserede regnskab har <strong>om</strong>vendt større styrke i de lande – typisk<br />

de kontinentaleuropæiske – hvor kapitalformidlingen til virks<strong>om</strong>hederne<br />

først og fremmest k<strong>om</strong>mer fra bankerne.<br />

Europæiske virks<strong>om</strong>heders anvendelse af "forsigtighedsprincippet" i regnskabsaflæggelsen<br />

(resultatudjævning) har endvidere betydet, at bankerne generelt<br />

har kunnet føle sig rimelig sikre på, at den reelle egenkapital ikke var<br />

mindre end regnskabets egenkapital. Dertil k<strong>om</strong>mer, at regnskabernes undervurdering<br />

af egenkapitalen indebærer en mindre betaling til aktionærerne til<br />

fordel for långivere (lavere udbytte).<br />

Tilskyndelse til en undervurdering af egenkapitalen er blevet forstærket af<br />

årsregnskabets samtidige rolle s<strong>om</strong> grundlag for skatteberegningen. Den defensive<br />

behandling af egenkapital ved undervurdering, der tilsyneladende<br />

minimerer risikoen for långiver, indebærer imidlertid en risiko for, at faresignaler<br />

ikke opfattes af eksterne regnskabsbrugere i tide, jf. f.eks. France Telec<strong>om</strong><br />

eksemplet på næste side.<br />

Indskydere af egenkapital er i modsætning til bankerne mere optaget af aktivernes<br />

og dermed egenkapitalens reelle værdi.<br />

For det første er det vigtigt for indskyderne af egenkapital, at de kan være<br />

sikre på, at de får det "sande" afkast af deres investering. Store og unødven-<br />

323

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!