Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

grad specificerer mange detaljer med hensyn til værdiansættelse. Forskellene
i reguleringsintensitet afspejler bl.a., at IAS og FAS er rettet mod store, typisk
børsnoterede virksomheder, mens EU-direktiverne er rettet mod alle kapitalselskaber.
Den danske regnskabslovgivning ligger tæt op ad EUdirektiverne
både m.h.t. reguleringsintensitet og indhold.
Blandt EU-landene er Tyskland formentlig det land, som ligger tættest op ad
det transaktionsbaserede regnskab. Modsat er Storbritannien formentlig det
land som har bevæget sig længst mod det værdibaserede regnskab.
Danmark er beliggende et sted mellem Tyskland og Storbritannien, dog væsentlig
tættere på Storbritannien end Tyskland. Det hænger godt sammen
med, at Danmark også ejerstruktur- og finansieringsmæssigt ligger mellem
disse to lande, jf. nedenfor.
En væsentlig medvirkende forklaring på, at regnskabsstandarderne i de angelsaksiske
lande i vid udstrækning bygger på en værdibaseret regnskabspraksis,
er, at aktiemarkederne i disse lande traditionelt er en af de vigtigste
finansieringskilder for store virksomheder. Det værdibaserede regnskab er
således i vidt omfang båret frem af investorinteresser i disse lande.
Det transaktionsbaserede regnskab har omvendt større styrke i de lande – typisk
de kontinentaleuropæiske – hvor kapitalformidlingen til virksomhederne
først og fremmest kommer fra bankerne.
Europæiske virksomheders anvendelse af "forsigtighedsprincippet" i regnskabsaflæggelsen
(resultatudjævning) har endvidere betydet, at bankerne generelt
har kunnet føle sig rimelig sikre på, at den reelle egenkapital ikke var
mindre end regnskabets egenkapital. Dertil kommer, at regnskabernes undervurdering
af egenkapitalen indebærer en mindre betaling til aktionærerne til
fordel for långivere (lavere udbytte).
Tilskyndelse til en undervurdering af egenkapitalen er blevet forstærket af
årsregnskabets samtidige rolle som grundlag for skatteberegningen. Den defensive
behandling af egenkapital ved undervurdering, der tilsyneladende
minimerer risikoen for långiver, indebærer imidlertid en risiko for, at faresignaler
ikke opfattes af eksterne regnskabsbrugere i tide, jf. f.eks. France Telecom
eksemplet på næste side.
Indskydere af egenkapital er i modsætning til bankerne mere optaget af aktivernes
og dermed egenkapitalens reelle værdi.
For det første er det vigtigt for indskyderne af egenkapital, at de kan være
sikre på, at de får det "sande" afkast af deres investering. Store og unødven-
323