Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Boks 11.2. Egmont Fonden.
Med virkning fra den 1. januar 1992 fusionerede Egmont H. Petersens Fond og Nordisk Film
Fonden, med Egmont H. Petersens Fond som den fortsættende fond under navnet Egmont
Fonden. Ved denne fusion blev skabt en fond med en samlet egenkapital på 941 mill.kr.,
hvoraf grundkapitalen udgjorde 220 mill.kr. Fonden har i dag en egenkapital på 1.370 mill.kr.
Nordisk Film Fondens erhvervsmæssige virksomhed var Nordisk Film A/S, hvori fonden besad
95 pct. af aktierne.
Formålet med fusionen var at tilvejebringe forudsætninger for en fælles ledelse af Nordisk
Film Fondens erhvervsmæssige virksomhed med den del af Egmont H. Petersens Fonds erhvervsmæssige
virksomhed, Egmont Gruppen, som efter organisationsstrukturen er samlet i
en audiovisuel sektor. Det anføres endvidere i fusionsplanen, at en sammenlægning af fondene
af bestyrelserne ansås for at være en naturlig udvikling af virksomhederne under fondene.
Endvidere ville sammenlægningen strategisk betyde en ganske betydelig styrkelse af positionen
inden for filmområdet, der er domineret af udenlandske og især amerikanske multinationale
koncerner.
Egmontfondens formål er at udøve erhvervsmæssig virksomhed og derigennem indvinde
midler til anvendelse i almennyttig øjemed. Efter fundatsen omfatter de erhvervsmæssige
virksomheder bl.a. blad-, bog- og anden forlagsvirksomhed, film-, radio- og fjernsynsproduktion,
-distribution, og –drift. Optagelse af anden erhvervsmæssig virksomhed skal godkendes
af justitsministeriet. Fonden har desuden en stor almennyttig afdeling, der yder hjælp til bl.a.
sociale- sygdoms- og uddannelsesmæssige formål. Afdelingen har særlige konsolideringsregler
uafhængig af den erhvervsmæssige del.
En erhvervsdrivende fond kan derimod ikke omdannes til en anden juridisk
form som f.eks. aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab (kommanditaktieselskab).
Det kan give problemer i forbindelse med ønsker om udvidelse af fondens
aktivitetsområder, hvor der ses behov for omdannelse af fonden til f.eks. et
aktieselskab for at tiltrække ny egenkapital. Det betyder, at f.eks. større investeringer
ikke kan finansieres ved en kapitaludvidelse, men at fonden er afhængig
af konsolidering over en længere periode (selvfinansiering), bidrag/gaver
fra andre eller, at kreditinstitutter er villige til at stille kreditfaciliteter
til rådighed. Fondes finansieringsmuligheder ved større investeringer
er derved ringere end for aktieselskabers vedkommende, og det kan medføre,
at finansiering af større investeringer ikke kan ske på den økonomisk mest
optimale måde.
Fondes begrænsede muligheder for at få tilført kapital kan også give anledning
til fondsretlige problemer, hvis fondens formål er at bevare den bestemmende
indflydelse i en dattervirksomhed, og dattervirksomheden har behov
for at få tilført kapital gennem en udvidelse af aktiekapitalen. Hvis fonden
ikke har kapital til at deltage i aktieudvidelsen i et sådant omfang, at den
bestemmende indflydelse fortsat bevares, må fonden enten søge om formålsændring
eller opgive at få tilført kapital i dattervirksomheden gennem en
262