Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

1.3. Den grundlæggende problemstilling
Den grundlæggende problemstilling er, hvordan ejerne af virksomhederne
sikrer sig, at virksomhederne drives i deres interesse, når ansvaret for virksomhedernes
drift overlades til en professionel ledelse. Ledelsen kan f.eks.
prioritere høj vækst, stor omsætning, et flot hovedsæde eller andet, der gør, at
aktionærerne kunne have opnået et højere afkast af deres investering i en anden
virksomhed 2 . En dansk undersøgelse viser f.eks., at 1/3 af 71 adspurgte
ledelser blandt de 300 største virksomheder i dansk erhvervsliv prioriterer
kapitalafkastet højest, mens de øvrige 2/3 anser andre mål som væsentligere,
herunder f.eks. stor markedsandel, omkostningseffektivitet, produktudvikling,
medarbejdernes arbejdsforhold mv. Derfor er det væsentligt, at der eksisterer
nogle kontrolsystemer og -mekanismer, der kan få ledelsen til at foretage
de dispositioner, der er i overensstemmelse med kapitalindskydernes interesser.
En målsætning om at skabe høj indtjening i virksomhederne er ikke ensbetydende
med, at de interesser, andre interessenter i virksomhederne som f.eks.
medarbejderne, kreditorer, kunder, det offentlige mv. kan have i virksomhederne,
ikke skal varetages. En god behandling af medarbejdere er således i
sig selv en væsentlig forudsætning for en effektiv drift af virksomhederne, ligesom
en virksomheds sociale og miljømæssige profil kan have betydning
for virksomhedens evne til at fastholde eller erobre nye markedsandele.
Pointen er, at specifikke offentlige hensyn på disse områder generelt forsøges
sikret gennem retsregler for at opnå en ensartet hensyntagen til medarbejdere,
miljø mv. i alle virksomheder, som ikke beror på ledelsernes og/eller aktionærernes
skønsmæssige afvejning af forskellige hensyn.
Aktieselskabsloven finder anvendelse på alle erhvervsdrivende aktieselskaber. Betingelsen
”erhvervsdrivende” betyder, at selskabet skal have til formål at indvinde økonomisk udbytte.
De målsætninger, ledelsen skal forfølge, er derfor først og fremmest at indtjene et overskud.
Det er dog ikke en betingelse, at selskabet skal tilsigte et udbytte, der skal fordeles mellem
deltagerne. Således er aktieselskaber, hvis overskud anvendes til almennyttige formål, også
omfattet af loven.
2 De problemer, der kan opstå som følge af en adskilt ejer- og kontrolfuntion, adskiller sig
principielt ikke fra, hvad der i økonomisk teori mere generelt betegnes principal-agent problemet.
Principal-agent problemet vedrører en situation, hvor en agent (ledelsen) skal foretage
handlinger og dispositioner på principalens (ejernes) vegne, men hvor agenten og principalen
ikke har samme målsætning. Det grundlæggende problem for principalen er at sikre, at agenten
varetager principalens interesser og ikke agentens egne interesser. Da agenten altid vil forsøge
at opfylde sine egne behov, må principalen derfor udvikle styringsinstrumenter, der sikrer, at
agenten forfølger principalens målsætninger.
15