Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Figur 2.1. Forskellige virksomhedsniveauer fordelt på omsætningskategorier. 1996. Antal: 125.382 Andel af omsætning: 0,2 pct. Antal: 129.969 Andel af omsætning: 2,9 pct. Momsregistrerede enheder Antal : 362.499 (426.745) 1) Omsætning: 1.792 mia.kr. 2) Antal: 88.398 Antal: 14.412 Antal: 4.338 Andel af omsætning: 14,9 pct. Andel af omsætning: 16,7pct. Andel af omsætning: 65,3 pct. Under 0,1 mill.kr. 0,1 - 1 mill.kr. 1 - 10 mill.kr. 10 - 50 mill.kr. 50 mill.kr. + Juridiske enheder (firmaer) Antal: 326.716 Omsætning: 1.720 mia.kr. 2) Antal: 106.476 Antal: 118.110 Antal: 84.274 Antal: 13.766 Antal: 4.090 Andel af omsætning: 0,2 pct. Andel af omsætning: 2,8 pct Andel af omsætning: 14,8 pct. Andel af omsætning: 16,7 pct Andel af omsætning: 65,5 pct. Under 0,1 mill.kr. 0,1 - 1 mill.kr. 1 - 10 mill.kr. 10 - 50 mill.kr. 50 mill.kr. + Koncerner og fritstående firmaer Antal: ? Antal: ? Antal: ? Antal: ? Antal: ? Antal: ? Andel af Andel af Andel af Andel af Andel af omsætning: ? omsætning: ? omsætning: ? omsætning: ? omsætning: ? Under 0,1 mill.kr. 0,1 - 1 mill.kr. 1 - 10 mill.kr. 10 - 50 mill.kr. 50 mill.kr. + 1) Der foreligger ikke oplysninger om 64.246 af de 426.745 momsregistrerede enheder på grund af manglende driftsoplysninger i dele af året. 2) Firmastatistikken og oplysningerne indsamlet fra momsregistrerede virksomheder indeholder ikke samme grupper af virksomheder. Oplysningerne om den samlede omsætning er dermed heller ikke ens for de to statistikker. Eksempelvis er den offentlige sektor indeholdt i momsstatistikken, men ikke i firmastatistikken. 35
På firmaniveau er der en lidt mindre andel med en omsætning under 1 mill.kr. om året og en lidt større andel med en omsætning over 10 mill.kr. De mellemstore firmaer med en omsætning mellem 10-50 mill.kr. står for 16,7 pct. af den samlede omsætning, mens de største firmaer med en omsætning over 50 mill.kr. står for 65,5 pct. af den samlede omsætning. Boks 2.1. Hvad er en koncern? Der er normalt tale om en koncern, når to hver for sig selvstændige selskaber er bundet sammen ved, at det ene selskab (moderselskabet) har bestemmende indflydelse over det andet selskab (datterselskabet). Ud fra en selskabsretlig definition kan en koncern alene omfatte aktie- og anpartsselskaber. Der er således ikke tale om en koncern, hvis et "I/S" fungerer som "holding" eller "datterselskab". Årsregnskabsloven fastlægger i regnskabsmæssig henseende, hvilke selskaber der omfattes af de regnskabsmæssige koncernbetingelser. De regnskabsmæssige betingelser rækker videre og omfatter i visse tilfælde også virksomheder, der ikke er omfattet af den traditionelle selskabslovgivning, som f.eks. I/S. Der findes ikke nogen materiel koncernret inden for dansk selskabslovgivning, som det eksempelvis kendes fra Tyskland. Dog forekommer der sporadisk koncernregulering på enkelte områder inden for dansk selskabsret, der bl.a. har til formål at sikre en øget gennemsigtighed i relationerne mellem moder- og datterselskaber og imødegå økonomisk misbrug som følge af de særlige selskabsretlige relationer. Udgøres koncernen af flere led således, at datterselskabet af det øverste moderselskab også har datterselskaber, udgør dette datterselskab en underkoncern. Indirekte datterselskabsforhold forekommer, når et moderselskab via et eller flere datterselskaber har flertallet af stemmerne i et datterselskab eller rettigheder til at udnævne eller afsætte flertallet af medlemmer i selskabets ledelse. I tilfælde, hvor et selskab har et stemmeflertal via aktiebesiddelser i en anden virksomhed, men ikke kan udnytte det pga. stemmeloftsbegrænsninger i vedtægterne, foreligger der ikke noget datterselskab. Man skelner normalt mellem 100 pct. koncerner og andre koncerner. Det vil sige mellem koncerner, hvor datterselskaberne er helejede, og hvor der findes minoritetsaktionærer i datterselskabet. 100 pct. ejede koncerner er det mest almindelige. 100 pct. koncerner forekommer normalt, når moderselskabet stifter et datterselskab, mens andre koncerner ofte forekommer ved virksomhedsovertagelse, hvor moderselskabet overtager majoritetsposten i en anden virksomhed. Et eksempel på en ikke 100 pct. koncern er Aktieselskabet Potagua, der har 51 pct. af aktierne i FLS Industries A/S, mens resten er udbudt på børsmarkedet. Et holdingselskab er et moderselskab, der alene har til formål at besidde aktier i andre selskaber for at kontrollere disse. Et holdingselskab udøver typisk ikke egentlig erhvervsvirksomhed og udøver kun sin magt via aktiebesiddelser. Det ses ofte, at moderselskabet i en koncern er et holdingselskab. Ud af Greens 4800 selskaber har 595 inkluderet holding i navnet, og 1035 optræder i branchen ikke finansielle holdingselskaber og 34 som finansielle holdingselskaber. 36
Page 1 and 2: DEBATOPLÆG OM AKTIVT EJERSKAB ERHV
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Udvalgets kommi
Page 5 and 6: 10.4. B¿r begr¾nsninger i stemmer
Page 7 and 8: Udvalgets analyse skal indeholde f
Page 10 and 11: 1. Introduktion og sammenfatning af
Page 12 and 13: e værdiskabelse i virksomhederne o
Page 14 and 15: 1.3. Den grundlæggende problemstil
Page 16 and 17: investorers interesser, kan tilsvar
Page 18 and 19: tionærer har en direkte privatøko
Page 20 and 21: Figur 1.1. Pensionsinstitutters 1)
Page 22 and 23: presse ledelsen til en indtjeningso
Page 24 and 25: I lyset af ovenstående - og særli
Page 26 and 27: ske medier og stemmeafgivelse pr. b
Page 28 and 29: derne anses for at have bestemmende
Page 30 and 31: Hverken skatteregler eller aktiesel
Page 32 and 33: 2. Virksomhedernes størrelse 2.1.
Page 36 and 37: 2.3. De største danske virksomhede
Page 38 and 39: Tabel 2.3. De 474 største ikke-fin
Page 40: Figur 2.3. Brancher domineret af me
Page 43 and 44: Hæftelsesformen over for kreditore
Page 45 and 46: Virksomhedernes fordeling på organ
Page 47 and 48: tionsformer end i aktieselskaber. A
Page 49 and 50: selskaber. I øvrigt anvendes inter
Page 51 and 52: 4.2. Ejerne af aktiekapitalen noter
Page 53 and 54: For alle ejerkategorier set under
Page 55 and 56: Tabel 4.3. Børsnoteret aktiekapita
Page 57 and 58: Boks 4.1. Ejerkategorier. Spredt ej
Page 59 and 60: Endelig er aktiemarkedsstatistikken
Page 61 and 62: Tabel 4.7. Ejerindflydelse i de 100
Page 63 and 64: Derudover er nogle af de tidligere
Page 65 and 66: Tabel 4.10. Koncerner med spredt ej
Page 67 and 68: inger i nationalt forankrede virkso
Page 69 and 70: Tabel 4.11. Den største enkeltinve
Page 71 and 72: FLS Industries A/S / Aktieselskabet
Page 73 and 74: Tabel 4.12. Koncerner med fondsejer
Page 75 and 76: 76 Figur 4.4. Beholdning af direkte
Page 77 and 78: Boks 4.3. Nogle store andelsselskab
Page 79 and 80: Blandt de 500 største koncerner er
Page 81 and 82: Asea Brown Boveri A/S 3460,5 3648 A
Page 83 and 84: SDC af 1993 Holding A/S 1031,6 875
Page 85 and 86:
Anders Brøndum Holding A/S 278,5 5
Page 87 and 88:
A/S Nyborg Plast 380,2 358 A UDL ne
Page 89 and 90:
Aktieselskabet Christian Christense
Page 91 and 92:
Appendiks 2 til kapitel 4 Register
Page 93 and 94:
*: optræder kun i opgørelsen over
Page 95 and 96:
Boks 5.1. Problemer med brugen af s
Page 97 and 98:
98 Figur 5.2. Soliditetsgrad i udva
Page 99 and 100:
100 Figur 5.3. Soliditetsgrad i udv
Page 101 and 102:
102 Figur 5.4. Aktiemissioner på K
Page 103 and 104:
En anden form for egenkapitalfinans
Page 105 and 106:
Større finansieringsselskaber med
Page 107 and 108:
Tabel 6.1. Erhvervsstrukturen i Dan
Page 109 and 110:
Eksportmæssigt set spiller den mar
Page 111 and 112:
Tabel 6.5. Branchefordeling af de 1
Page 113 and 114:
114 Figur 6.1. De 100 og 500 størs
Page 115 and 116:
For det første har skattesystemet
Page 117 and 118:
118
Page 119 and 120:
Figur 1. Porteføljeinvestor kontra
Page 121 and 122:
B. Skattelempelser for virksomheder
Page 123 and 124:
Boks 3. Gældende regler for beskat
Page 125 and 126:
mue. Det er således ikke muligt at
Page 127 and 128:
128 Figur 3. Afkastkrav til børsno
Page 129 and 130:
Den sammensatte løbende beskatning
Page 131 and 132:
Muligheden for sambeskatning mellem
Page 133 and 134:
Beregningerne viser, at en (risikon
Page 135 and 136:
I perioden efter 1986 har der være
Page 137 and 138:
mindre porteføljer, begrænses til
Page 139 and 140:
140
Page 141 and 142:
De danske virksomheder er i lighed
Page 143 and 144:
hæmsko for virksomhedens udvikling
Page 145 and 146:
analyse ligesom nogle af de øvrige
Page 147 and 148:
Tabel 7.3. Analyser af sammenhænge
Page 149 and 150:
Tabel 7.4. Ejerstruktur i 27 landes
Page 151 and 152:
hvert fald i de 100 pct.s fondejede
Page 153 and 154:
Hertil kan komme spørgsmålet om,
Page 155 and 156:
Derimod er en selvejende institutio
Page 157 and 158:
Det tilsiger, at fokus for den offe
Page 159 and 160:
Det en-strengede ledelsessystem lid
Page 161 and 162:
Bestyrelsen Bestyrelsens opgaver og
Page 163 and 164:
mer. Et aktieselskab skal dog have
Page 165 and 166:
If the board of directors is really
Page 167 and 168:
høj grad af, at den valgte ledelse
Page 169 and 170:
hjemmel til at kunne dispensere, og
Page 171 and 172:
nalisme i Danmark, ligesom danske v
Page 173 and 174:
Boks 8.4. Vurdering af den nødvend
Page 175 and 176:
poster i koncernforbundne bestyrels
Page 177 and 178:
Forskellige former for præstations
Page 179 and 180:
Tabel 8.7. Nogle ulemper forbundet
Page 181 and 182:
sen har alt at vinde og meget lidt
Page 183 and 184:
Jensen & Murphy (1990) konstaterer
Page 185 and 186:
Da aflønning med warrants og konve
Page 187 and 188:
I et regneeksempel, jf. appendiks 3
Page 189 and 190:
f.eks. store amerikanske virksomhed
Page 191 and 192:
Der er en del afvigelser i direktiv
Page 193 and 194:
der ikke fradragsret, da det ikke b
Page 195 and 196:
lingstidspunktet. Herudover gælder
Page 197 and 198:
drag for den værdiforringelse, der
Page 199 and 200:
derne i selskabet. Hvor der er tale
Page 201 and 202:
Appendiks 3 til kapitel 8 Virksomhe
Page 203 and 204:
Aktier til direktøren Et alternati
Page 205 and 206:
Tabel 2. Aktieoption til direktøre
Page 207 and 208:
Tabel 4. Kontant bonus til direktø
Page 209 and 210:
210
Page 211 and 212:
samlingsmøde), men bestyrelsen kan
Page 213 and 214:
”The general meeting of sharehold
Page 215 and 216:
Tabel 9.2. Indkaldelsesfrister til
Page 217 and 218:
Imod en skærpelse af lovgivningen
Page 219 and 220:
muligt. Det kan f.eks. anføres i d
Page 221 and 222:
Tabel 9.6. Krav til afholdelse af g
Page 223 and 224:
erhvervsinteresser, herunder f.eks.
Page 225 and 226:
kan kun gennemføres med en majorit
Page 227 and 228:
Aktionærmøder er kendetegnet ved,
Page 229 and 230:
230
Page 231 and 232:
Stemmeretsbegrænsninger er hyppigt
Page 233 and 234:
svært ved at få deres stemmer til
Page 235 and 236:
Aktionærudnævnte bestyrelsesmedle
Page 237 and 238:
Afgørelse om samtykke skal efter a
Page 239 and 240:
siddelsen, idet disse aktier kan bl
Page 241 and 242:
kan have en negativ afsmittende eff
Page 243 and 244:
Figur c. Figur d. Dampskibsselskabe
Page 245 and 246:
I selskaber med en videre ejerkreds
Page 247 and 248:
nærernes indflydelse er en byrde f
Page 249 and 250:
250 Den øvrige aktionærkreds best
Page 251 and 252:
252
Page 253 and 254:
hængende erhvervslovgivning, og hv
Page 255 and 256:
Af de 1.078 erhvervsdrivende fonde
Page 257 and 258:
Tabel 11.3. Oversigt over fondslovg
Page 259 and 260:
Ledelse Bestyrelsen skal mindst bes
Page 261 and 262:
Boks 11.2. Egmont Fonden. Med virkn
Page 263 and 264:
selskaber. En mulig inspirationskil
Page 265 and 266:
Det primære formål med modellen e
Page 267 and 268:
Realkreditinstitutternes omdannelse
Page 269 and 270:
Boks 12.1. Forskellige risikobetone
Page 271 and 272:
et til at foretage ændringer i vir
Page 273 and 274:
Tabel 12.1. Oversigt over kapitalst
Page 275 and 276:
Hovedkonklusionen for så vidt ang
Page 277 and 278:
278 Figur 12.1. Virksomhedens kapit
Page 279 and 280:
af virksomheden, er det vigtigt, at
Page 281 and 282:
12.5. Offentlig regulering Både sa
Page 283 and 284:
Det fremgår af eksemplet, at husho
Page 285 and 286:
286
Page 287 and 288:
Hvis en trussel om overtagelse er r
Page 289 and 290:
290 Figur 13.2. Antal og fordeling
Page 291 and 292:
guleringens omfang og karakter, lig
Page 293 and 294:
I Danmark omfatter reguleringen af
Page 295 and 296:
Tabel 13.2. Tilbudspligtens indtræ
Page 297 and 298:
kurs, der, baseret på børskursern
Page 299 and 300:
cemyndighederne, at generalforsamli
Page 301 and 302:
svarsmekanisme kan også nævnes su
Page 303 and 304:
hverve bestemmende indflydelse med
Page 305 and 306:
de herved kan erhverve sig en aktie
Page 307 and 308:
Industriministeriets Selskabsretspa
Page 309 and 310:
økonomiske fordele 22 . De negativ
Page 311 and 312:
312
Page 313 and 314:
Der er særlige forpligtigelser for
Page 315 and 316:
gelsen af § 32, stk. 3, som affatt
Page 317 and 318:
14.2. Hovedprincipper i dansk regns
Page 319 and 320:
320 Større erhvervsdrivende virkso
Page 321 and 322:
En nærmere diskussion af de nævnt
Page 323 and 324:
dige hensættelser kan således bå
Page 325 and 326:
skal sikre, at virksomheder i EU-la
Page 327 and 328:
I en række lande findes også nati
Page 329 and 330:
14.5. Informationernes troværdighe
Page 331 and 332:
som var formålet med indførelsen
Page 333 and 334:
og i Storbritannien er revisionskom
Page 335 and 336:
Oplysninger om ledelsesaflønning I
Page 337 and 338:
338
Page 339 and 340:
Chew, D.H. (1992), "The Revolution
Page 341 and 342:
Horner, M. (1988), ”The Value of
Page 343 and 344:
Novaes, Walter og Luigi Zingales (1
Page 345:
Stulz, René M. (1990), "Managerial
show all

Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?