Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Ændringen i den løbende beskatning består derfor hovedsageligt i, at hvor fonde indtil
1987 kunne akkumulere og placere ubeskattede midler, sålænge disse forblev i
fonden, så bliver disse efter gældende regler beskattet på samme måde, som hvis de
var optjent i et almindelig selskab. I modsætning til før 1987 er der således ikke længere
samme skattemæssige incitament til at lægge en virksomhed eller et selskab i en
fond.
Den relative størrelse af incitamentet før 1987 varierede med selskabsskattesatsen
eller størrelsen af beskatningen af de pågældende indkomster for personligt erhvervsdrivende.
I et stærkt forenklet regneeksempel kan det vises, at det gennemsnitlige
aktieselskab i 1970'erne skulle have et driftsoverskud før finansielle poster på
12,3 pct. af sine aktiver, hvis selskabets overskud efter skat skulle svare til overskuddet
efter skat i det tilsvarende fondsejede selskab med et driftsoverskud før finansielle
poster på 10 pct. af de samlede aktiver, jf. tabel 1. I takt med at selskabsskattesatsen
blev hævet, steg forskellen til 4 pct.enheder i 1985-86. Den relative betydning
af incitamentet i den periode var dog mindre end regneeksemplet antyder, idet personer
kunne sælge deres aktier skattefrit efter tre års ejertid.
Tabel 1. Et stiliseret regneeksempel af det relative incitament til fondsomdannelse.
1)
Pct. 1970-78 1979-84 1985-86
Driftsoverskud før fin. poster i fondsejet virksomhed ....... 10,0 10,0 10,0
Driftsoverskud før fin. poster i almindeligt selskab........... 12,3 12,7 14,0
1) Idet den væsentligste skattebegunstigelse af fondsejede virksomheder vedrørte indtægter
fra finansielle aktiver, er det relevante sammenligningsgrundlag driftsoverskuddet
før finansielle poster. Driftsoverskuddet før finansielle poster skal forrente både
egen- og fremmedkapital, hvorfor det er de samlede aktiver, der er det relevante forrentningsgrundlag.
Regneeksemplet angiver således kravet til driftsoverskud før finansielle
poster i et almindeligt aktieselskab, hvis forrentningen efter selskabsskat skulle
svare til forrentningen i det tilsvarende fondsejede selskab med et driftsoverskud før
finansielle poster på 10 pct. af de samlede aktiver. Det er endvidere forudsat, at 40 pct.
af passiverne er aktiekapital og 60 pct. er fremmedkapital, mens 10 pct. af aktiverne er
placeret i finansielle aktiver.
Efter 1987 har der dog stadig været en række skattemæssige incitamenter til at omlægge
en virksomhed til en fond.
Gaver til fonde
Før indførelsen af fondsbeskatningsloven i 1987 var fonde generelt skattefri af gaver.
Med fondsbeskatningsloven blev fonde som udgangspunkt gjort skattepligtige af gaver.
Til det udgangspunkt findes dog ganske betydelige undtagelser, hvor der enten
er undtaget for indkomstbeskatning, eller hvor selskabsskattesatsen er erstattet af en
lavere afgiftssats.
Succession til fonde
Indtil 1999 var det muligt for et dødsbo at foretage udlæg til en fond med succession.
Med den seneste skattejustering i 1998 afskaffedes den mulighed. Herved er det sikret,
at de midler, der tildeles en fond, er fuldt beskattede, når de indgår i fondes for-
125