Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

nalisme i Danmark, ligesom danske virksomheders begrænsede størrelse i
international sammenhæng måske indebærer et forholdsvist begrænset behov
for udenlandske bestyrelsesmedlemmer. En anden medvirkende forklaring
kan være, at udenlandske investorer lægger større vægt på det lokal kendskab,
som danske kandidater besidder, end på at få egne folk ind på bestyrelsesposter.
Det kan ikke mindst tænkes, hvis det danske aktiemarked rent ledelsesmæssigt
af en eller flere årsager opfattes som utilgængeligt eller ”provinsielt”.
Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, Flemming Skov Jensen, ser ikke noget presserende
behov for ændringer i den måde, bestyrelserne i danske selskaber arbejder på. LD råder
over ca. 45 mia. kr., hvoraf godt en tredjedel er placeret i aktier. For det første er selv de
største danske selskaber meget små i en international sammenhæng, og der er derfor slet ikke
det behov for den internationalisering, som Percy Barnevik lægger så stor vægt på i
Wallenberg-selskaberne. For det andet synes jeg også, de danske selskabers resultater gennem
årene tydeligt viser, at man godt kan klare sig uden det internationale islæt i bestyrelsen,
siger han. Uddrag fra Børsen den 27. marts 1998.
En anden barriere for at internationalisere bestyrelserne kan være sproget.
Uanset at de fleste danskere har et rimeligt kendskab til et eller flere fremmedsprog,
må det antages, at bestyrelsesmøder afholdt på et fremmedsprog er
forbundet med praktiske vanskeligheder. Tolkning er naturligvis en mulighed,
men det er både tids- og omkostningskrævende.
Den øgede internationalisering kan dog måske indebære, at muligheden for at
afholde bestyrelsesmøder på et fremmedsprog vil blive betragtet som en
standardnorm i konkurrencen om at tiltrække investeringer til selskaberne.
Antal bestyrelsesposter
Der er ikke i den danske aktieselskabslov regler for, hvor mange bestyrelser
et enkelt bestyrelsesmedlem kan have sæde i.
Dog er der en regel om, at generalforsamlingen skal gøres opmærksom på
andre sådanne poster forud for et valg til bestyrelsen. Der skal således gives
oplysning om bestyrelseskandidaternes ledelseshverv i andre danske aktieselskaber,
dog bortset fra hverv i 100 pct. ejede datterselskaber. Begrundelsen
for reglen er at øge aktionærernes opmærksomhed på, om de foreslåede bestyrelsesmedlemmer
er egnede til og har tid til at passe bestyrelseshvervet.
Personer, der er bestyrelsesmedlemmer i mange selskaber, kan således have
vanskeligere ved at varetage det enkelte selskabs interesser fuldt ud. Enkelte
personers varetagelse af mange bestyrelsesposter kan derudover føre til en
uhensigtsmæssig magtkoncentration i erhvervslivet.
På tværs af lande er der forskellig praksis for lovgivning om antal bestyrelsesposter.
Ligesom i Danmark findes der i Sverige ikke regler, der fastsætter
172