Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Analysemetoder er problematiske
Når de forskellige analyser ikke fører til klare sammenhænge hænger det
formentlig i en vis udstrækning sammen med, at der i hvert fald er nogle
analyser, hvis analysemetoder er problematiske. Der er således mange faktorer,
som påvirker virksomhedernes resultater, og analyserne har generelt vanskeligt
ved at isolere netop effekten af ejerstrukturerne. Det synes således både
vanskeligt at opstille solide kriterier for virksomhedernes resultater og tage
højde for sammenlignelighedsproblemer. Spørgsmålet er f.eks.: Opnår en
virksomhed en god indtjening 10 år i træk, fordi dens ejerskabsstruktur og
hjemlandets regulering er heldigt valgt eller fordi; 1) dens tilgængelige regnskabstal
giver et kunstigt positivt relativt billede; 2) virksomheden har monopolmagt
f.eks. pga. juridiske eller andre barrierer, der holder konkurrenter
ude; virksomheden er engageret i risikofyldte investeringer, som investorer
kræver kompensation for; 3) virksomheden er placeret i et land, hvor skatteforhold
og kapitalmarkeder presser prisen på kapital op, eller i en branche,
hvor markedsforhold afviger fra andre branchers?
Det forhold, at mange undersøgelser ikke har taget højde for de nødvendige
korrektioner (jf. nedenfor), kan have medvirket til at forplumre bl.a. diskussionen
af den amerikanske overfor den japanske "model". I 1980erne, hvor de
japanske vækstrater systematisk oversteg de amerikanske med adskillige procentenheder,
var der en udpræget tendens til at betragte USA-baserede firmaer
som præget af for meget fokus på de forestående kvartalsregnskaber og for
lidt fokus på investeringer og langsigtet produktudvikling. I 1990erne har det
modsatte synspunkt gjort sig gældende – naturligt inspireret af et rekordlangt
opsving i USA og recession i Japan – nemlig at styrken i den amerikanske
struktur har været og er den stærke fokus på "shareholder value" og et aktivt
børsmarked.
Fondsejerskab
Virksomheder, hvor en fond enten ejer hele eller hovedparten af kapitalen er
en helt særegen ejerform. Fonden ejer sig selv, og der er ingen udenforstående
ejere. Fraværet af privatøkonomiske ejerinteresser og indflydelsesmuligheder
samt det forhold, at fondens bestemmende ejerandele på grund af
vedtægtsmæssige bindinger som hovedregel ikke kan overgå til andre ejere,
indebærer i endnu højere grad end det spredte ejerskab, at ingen – hverken
markedet eller private ejere – kan lægge et effektivt pres på ledelsen til at tilstræbe
højst mulig indtjening. Dog er de fondsejede virksomheder, som er
børsnoterede, formentlig underlagt et vist markedspres for at kunne tiltrække
ekstern kapital.
Modstykket til manglen på privatøkonomiske interesser er ikke som for det
spredte ejerskab, at fonden så også kun har en begrænset risiko for tab. I
151