Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

hængende erhvervslovgivning, og hvor der i vidt omfang blev taget hensyn til
principperne fra den almindelige selskabsret. Erhvervsfondsloven giver mulighed
for gennemsigtighed og åbenhed om fondenes erhvervsdrift. Desuden
forener loven det hidtidige princip om, at stifters ønsker og ideer med fondsstiftelsen
skal respekteres samtidig med, at der åbnes op for en smidig og afbalanceret
udvikling af den erhvervsvirksomhed, der udføres i fondsform.
Fondslovene blev revideret i 1992, hvor antallet af fondsmyndigheder blev
begrænset fra tidligere at være samtlige ministerier til kun to: Justitsministeriet
og Erhvervsministeriet. Registrering i Fondsregistret ophørte, således at
det herefter alene er de erhvervsdrivende fonde, der skal registreres i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, mens de ikke-erhvervsdrivende fonde skal anmeldes
til den lokale skattemyndighed.
11.2. Fondsmyndigheden
Med fondslovene indførtes en tilsynsmyndighed for fondene, da de ikke har
en ejerkreds – som i aktieselskaber - til at udøve kontrol med fondsbestyrelsens
ledelse. Fondsmyndighedens opgaver er dels at kontrollere overholdelse
af erhvervsfondsloven og fondens vedtægter, dels at vejlede fondsbestyrelser
om deres opgaver og pligter. Ved kontrollen bruges informationerne fra årsregnskaberne,
der skal aflægges i overenstemmelse med årsregnskabsloven
og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. Fondsmyndigheden
skal endvidere give samtykke til forskellige dispositioner, som
i aktieselskaber typisk tilkommer generalforsamlingen.
Tilsynet med de erhvervsdrivende fonde er enten Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet,
eller Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Civilretsdirektoratet er fondsmyndighed
for ca. 200 fonde med såkaldte blandede formål, dvs. at fonden har dels erhvervsmæssige
formål, dels almennyttige eller familiemæssige formål. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
er fondsmyndighed for ca. 880 fonde med erhvervsmæssige formål.
Det er fondsbestyrelsens pligt at henvende sig til fondsmyndigheden for
f.eks. at få samtykke til vedtægtsændringer eller ekstraordinære dispositioner,
som kan risikere at krænke vedtægten. Imidlertid kan fondsmyndigheden også
selv tage initiativ til at undersøge nogle forhold nærmere enten ved at anmode
bestyrelsen eller revisor om en redegørelse eller ved at indlede granskning
af nærmere angivne forhold.
Fondsmyndigheden kan give bestyrelsen, en direktør eller revisor pålæg om
at bringe et forhold i overensstemmelse med lovens eller vedtægtens regler,
og kan afsætte bestyrelsesmedlemmer, der ikke opfylder kravene i vedtægten
eller loven.
254