Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

I det hele synes spørgsmålet om fuldmagter ikke at spille den store rolle i den
danske debat. Det kan muligvis hænge sammen med, at der er gode muligheder
for personligt fremmøde på generalforsamlingen. Endvidere er der ikke i
Danmark en stærk tradition for fuldmagtsindsamlende aktionærforeninger.
I USA og til dels også i Tyskland har spørgsmålet om fuldmagter derimod
spillet en stor rolle i corporate governance debatten, jf. boks 9.2.
Boks 9.2. Regler om fuldmagter i USA og Tyskland.
USA I USA stilles der strenge krav til, hvilke oplysninger der skal gives samtidig
med indsamlingen af fuldmagterne (proxy). Det kan f.eks. være oplysninger om
ledelsesmedlemmer i forbindelse med valg til bestyrelse.
Det har været diskuteret, om oplysningsreglerne favoriserer de siddende bestyrelser,
idet disse har lettere adgang til information end aktionærerne. Bestyrelsen
er f.eks. ikke forpligtede til at udlevere fortegnelser over aktionærerne. Desuden
kan bestyrelsen vælge selv at sende eventuelt fuldmagtsmateriale ud, og kontrollerer
dermed, hvornår materialet udsendes.
Reglernes formål er at sikre, at der ikke kan træffes væsentlige beslutninger bag
om ryggen på minoritetsaktionærer. På det seneste er reglerne for aktionærer
lempet noget, så det er lettere for individuelle aktionærer at samle fuldmagter
ind.
Tyskland I Tyskland har debatten om fuldmagter særligt samlet sig om spørgsmålet om
koncentration af magt hos banker. Det er sædvanligt forekommende i tyske
banker, at banker, der har klienters aktier i depot, samler skriftlige fuldmagter
fra aktionærerne og udøver stemmeretten på aktierne. Samtidig kan den samme
bank være kreditor, aktionær og have bestyrelsesmedlemmer i selskabet. Før
generalforsamlinger har banken pligt til at råde sine klienter til, hvorledes de
skal stemme og skal samtidig anmode om en instruks. Hvis banken ikke modtager
instruktioner, kan den stemme i overensstemmelse med de afgivne anbefalinger.
Det er denne koncentration af magt, hvorom interessen har samlet sig.
Spørgsmålet må anses for at være et særligt tysk fænomen.
9.11. Aktionærmøder
Aktieselskabsloven lægger til grund, at kontakten mellem selskabet og dets
aktionærer foregår på generalforsamlingen. Gennem de senere år er aktionærmøder
dog blevet mere udbredt.
”Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i 80erne hyppig gæst på talerstolen under de børsnoterede
generalforsamlinger, men i dag er der længere mellem indlæggene. Aktiechef Henrik
Fænøe erkender, at det skyldes, at en del af debatten er flyttet over i andre fora, og han
tvivler på, at den flyttes tilbage igen. Der er så megen formalia på generalforsamlingen, at
der ikke er plads til ping-pong dialog. Dermed være ikke sagt, at generalforsamlingen er
spild af tid. Det kan være nødvendigt at markere sin holdning på generalforsamlingen for at
komme i den tættere dialog med virksomheden til daglig. Desuden gør nogle virksomheder
en del ud af at præsentere ny strategi på deres generalforsamling, siger Henrik Fænøe.” Uddrag
fra Børsen den 13. marts 1998.
227