Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Selv om der kun er ét ledelsesorgan, fordeles opgaverne mellem medlemmerne
på samme måde som mellem bestyrelse og direktion i det to-strengede
ledelsessystem, jf. nedenfor. Der vil typisk være en gruppe af medlemmer
(executive officers), herunder den administrerende direktør (the chief executive
officer (CEO)), der forestår den daglige ledelse af selskabet, og en gruppe
af medlemmer, der alene beskæftiger sig med den overordnede kontrol og
ledelse af selskabet (outside directors).
Det en-strengede system anvendes primært i England og USA, jf. boks 8.1.
Boks 8.1. Eksempler på lande med et ledelsessystem med flest træk fra
det en-strengede ledelsessystem.
USA Amerikanske selskaber har en en-strenget ledelsesstruktur med en bestyrelse
(board of directors), der har til opgave at lede selskabet og
overvåge den daglige ledelse. Ledende direktører, herunder den administrerende
direktør (chief exectutive officer CEO), vælges af bestyrelsen.
Lovgivningen indeholder ikke de danske regler om, at flertallet af
bestyrelsens medlemmer ikke må være direktører, og om at en direktør
ikke må være bestyrelsesformand, jf. afsnit 8.3.
Selskabslovgivningen i USA fastlægges af de enkelte stater, hvorfor
detailreguleringen vil være afhængig af, i hvilken stat et selskab stiftes.
Fondsbørserne har dog i et vist omfang stillet krav til vedtægterne og
ledelsens sammensætning i de selskaber, der søges optaget til notering.
Bestyrelsens ansvarsområder varetages i praksis ofte af forskellige underudvalg.
Disse underudvalg kan få delegeret kompetence på konkrete
områder dog bortset fra visse særlige vigtige beslutninger, herunder
f.eks. beslutninger om udbyttestørrelse eller mere fundamentale beslutninger
om f.eks. fusioner, reorganiseringer samt vedtægtsændringer. Et
underudvalg kan f.eks. forestå dialogen med den eksterne revisor
("audit comittee") eller forestå forhandlingerne med de ledende medarbejdere
og direktører om disses aflønning ("compensation comittee").
England Ledelsesstrukturen i de engelske selskaber minder meget om det amerikanske
system og er som i USA baseret på det en-strengede system. I
England består ledelsen i et selskab af en bestyrelse (board of directors),
hvoraf en eller flere medlemmer også udgør selskabets daglige
ledelse (executive directors).
"While the UK system closely resembles that of the United States, there
are a few notable differences. For instance, in constrast to the United
States, a majority of boards in the United Kingdom have a nonexecutive
chairman. However, many boards have a majority of inside
directors – only 42 percent of all directors are outsiders, and 9 percent
of the largest UK companies have no outside directors at all". (Uddrag
fra Monks & Minows, Corporate Governance for the 21 st . century,
Watching the watchers, 1996).
159