Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

For det første har skattesystemet behandlet forskellige typer af ejere og virksomhedsformer
forskelligt og dermed også i et vist omfang tilskyndet til bestemte
ledelsesstrukturer i bred forstand. For det andet har skattesystemet i
langt hovedparten af de sidste 30 år behandlet forskellige typer af kapitalafkast
– f.eks. udbytter overfor renter – forskelligt. Det tilskynder til bestemte
valg af kapitalstrukturer og gearingsgrader i virksomhederne, hvilket også
har afledte effekter på vilkårene og karakteren af corporate governance, jf.
kapitel 11 for en nærmere diskussion.
Nærværende afsnit er et sammendrag af konklusionerne fra en selvstændig
analyse af det danske skattesystem gennem de sidste 20-30 år. Det bør understreges,
at analysen ikke er en samlet vurdering af den effektive beskatning af
erhvervsaktiviteter (virksomheder med maskiner, bygninger osv.), men derimod
en sammenligning af beskatningen af forskellige typer kapitalafkast
(først og fremmest renter, aktieudbytter og -avancer), virksomheds- og ejerformer,
hvor sondringen mellem den nominelle og effektive selskabsbeskatning
er mindre relevant. Analysen er nærmere dokumenteret i appendiks 1 til
kapitel 6.
For så vidt angår ejerstrukturer og virksomhedsformer er konklusionerne følgende:
116
Skattesystemet har i hele den betragtede periode generelt begunstiget
husholdningernes opsparing i pensionsordninger frem for egen fri opsparing.
I takt med udbredelsen af privattegnede pensionsordninger såvel
som arbejdsmarkedspensioner er der således med tiden opbygget et større
og større placeringsbehov hos pensionsinstitutterne.
Indtil 1984 var pensionsinstitutternes formue overvejende placeret i obligationer,
idet deres obligationsafkast var skattefrit. Skattesystemet var
således af væsentlig betydning for, at pensionsinstitutterne indtil da havde
en ubetydelig ejerrolle i dansk erhvervsliv. Med indførelsen af realrenteafgiften
på pensionsinstitutternes obligationsafkast, har skattesystemet siden
1984 klart og entydigt bidraget til, at de institutionelle investorer har
placeret en stigende andel af deres formue i aktier og dermed har fået en
stigende ejerrolle i dansk erhvervsliv. I 1997 ejede de institutionelle investor
25 pct. af den samlede børsnoterede aktiekapital i danske selskaber.
Beskatningen af husholdningernes aktieindkomst var igennem 1970’erne
uafhængig af, om der var tale om minoritets- eller hovedaktionærer. Siden
1982 er beskatningen af hovedaktionærers aktieindkomst – først avancer senere
udbytter – blevet relativt strammere end beskatningen af minoritetsaktionærers
aktieindkomst. Stramningen er endvidere blevet skærpet af arve- og
formueafgiftsreglerne. Som modstykke hertil har en række særregler i skatte-