Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

derne anses for at have bestemmende indflydelse, såfremt de gennem aktionæroverenskomster
mv. har de facto stemmeflertal. For det andet vil en sådan
status også kunne statueres, hvis der ikke er andre større aktionærer
(f.eks. ved en aktiepost på 15 pct., hvis de tre øvrige største aktionærer har
under 5 pct. hver).
Modsat er der intet i loven, der forhindrer, at to eller flere finansielle virksomheder,
der ikke er omfattet af samme lov, tilsammen udøver bestemmende
indflydelse. Tilsvarende kan to forsikringsselskaber eller pensionskasser,
eller et forsikringsselskab og en pensionskasse til sammen udøve bestemmende
indflydelse i anden erhvervsvirksomhed gennem et kapitalformidlingsaktieselskab.
Det kan umiddelbart synes ubegrundet, at to finansielle virksomheder i fællesskab
kan udøve bestemmende indflydelse, mens en enkelt institution i
nogle tilfælde vil være forhindret i at eje langt lavere stemmeandele.
På den baggrund kunne overvejes, om reglerne om begrænsninger i pensionsinstitutters
mulighed for at udøve bestemmende indflydelse, er hensigtsmæssigt
indrettet.
Spørgsmålet behandles i udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 under
Økonomiministeriet, hvis rapport forventes færdig i juni 1999.
Fondsreformerne har bidraget til mere fleksibilitet ved fondseje,
med fortsat plads til forbedringer
Set fra et offentligt synspunkt knytter den fremadrettede interesse for de erhvervsdrivende
fonde sig særligt til mulighederne for løbende justeringer af
formål og vedtægter i fondene samt tilpasninger af kapitalgrundlag i den underliggende
erhvervsvirksomhed. Stifters oprindelige måske mere end 50 år
gamle bestemmelser kan vise sig at være restriktive set i forhold til en naturlig
udvikling af en fondsejet virksomheds forretningsgrundlag.
Med fondsreformen i midten af 1980erne blev der åbnet op for en vis mulighed
for modernisering af vedtægter mv. samtidig med, at stifters ønsker og
ideer med fondsstiftelsen fortsat respekteres. Erhvervsfondsloven søger i øvrigt
så vidt muligt at ligestille vilkårene for virksomheder drevet i aktieselskabsform
og i fondsform, herunder bl.a. mulighederne for gennemsigtighed
og åbenhed om fondenes erhvervsdrift.
På to nært beslægtede områder kunne der overvejes yderligere tilpasninger af
rammerne for tilsynet med fonde, der driver erhvervsvirksomhed. Ofte er det
ved stiftelsen af fonden forudsat, at fondsbestyrelsen skal være i stand til at
styre udviklingen i den virksomhed, hvis formueværdi er fondens egentlige
29