Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Undtaget fra det almindelige princip om adgangsret er ejere af navneaktier.
Inden en ejer af navneaktier får sin erhvervelse noteret i aktiebogen eller anmeldt
og dokumenteret sin erhvervelse, kan erhververen af en navneaktie ikke
udøve sine rettigheder.
9.8. Hvilke oplysninger får aktionærerne på generalforsamlingen
Selv om aktionærerne i et aktieselskab er selskabets ejere, har disse ikke uden
for generalforsamlingen nogen ret til at gribe ind i selskabets drift eller krav
på at få udleveret oplysninger om selskabet. Det er derfor vigtigt, at aktionærerne
har adgang til relevante informationer om selskabets drift og økonomi.
Udgangspunktet i aktieselskabsloven er, at aktionærerne forud for den ordinære
generalforsamling senest 8 dage før modtager årsregnskabet og evt.
koncernregnskabet med revisionspåtegning, årsberetning samt bestyrelsens
beretning.
Loven stiller alene krav om, at disse dokumenter fremlægges af bestyrelsen,
men ikke nødvendigvis om at bestyrelsen mundtligt redegør for bestyrelsens
beretning. Det er sædvanligt, at vedtægterne vedrørende dagsorden for generalforsamlingen
i de fleste selskaber indeholder et særskilt punkt om bestyrelsens
beretning.
Lovens krav til de oplysninger, der skal fremlægges for aktionærerne i forbindelse
med generalforsamlingen, er bagudrettede, dvs. de angår alene det
forgangne år. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at aktionærerne har lige så
stor interesse i oplysninger om ledelsens forventninger til fremtiden. Dette er
dog ikke reguleret i lovgivningen.
Spørgsmålsretten
Aktionærerne har ret til på alle generalforsamlinger at stille spørgsmål til selskabets
bestyrelse og direktion om alle forhold, som har betydning for bedømmelsen
af årsregnskab, årsberetning og et evt. koncernregnskab samt ledelsens
stilling i øvrigt for de punkter og andre spørgsmål, der er indeholdt i
dagsordenen for generalforsamlingen.
Bestyrelsen og direktionen forpligtelse til at svare beror på, om meddelelse af
de ønskede oplysninger efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade
for selskabet. Bestyrelsen kan således vægre sig ved at udlevere oplysninger
som følge af dennes pligt til at tilgodese selskabets og dermed ejernes interesser.
Væsentlig skade for selskabet kan f.eks. foreligge, hvis oplysningerne
ud fra forretningsmæssige overvejelser på alvorlig vis kan skade selskabets
223