Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

dige hensættelser kan således både medføre udbetaling af for lave udbytter –
fordi indtjeningen reelt er større end regnskabet viser – samt lavere kursgevinster
ved salg, hvis aktierne er undervurderet. Ligeledes vil tabssituationer
alt andet lige opstå mere uventet og måske opdages senere, således at strategien
ændres for sent, og forventninger ikke kan nedjusteres i tide til at undgå
pludselige og voldsomme kursfald. Modsat risikerer indskydere af egenkapital
selvfølgelig at købe aktierne for dyrt, hvis afkastevnen og dermed den reelle
egenkapital er mindre end den i regnskabet anførte.
For det andet er det væsentligt for potentielle indskydere af kontrollerende
kapitalposter, at det er muligt at foretage en reel vurdering af ledelsens præstationer.
Sløring af dårlige resultater i nogle år ved resultatudjævning kan
således være med til at fastholde en dårlig ledelse i virksomhederne, fordi investorerne
ikke er vidende om, at virksomhederne måske besidder et meget
større indtjeningspotentiale, som kunne aktiveres ved udskiftning af den siddende
ledelse.
De europæiske regnskabsdirektiver
EU´s regnskabsdirektiver har til formål at harmonisere regnskabsudarbejdelsen
i de enkelte medlemslande til støtte for det indre marked. Direktiverne er
præget af kontinentaleuropæisk skattedreven regnskabsteori og bygger i væsentlig
udstrækning på tysk regnskabslovgivning.
Ud over hensynet til at der skal udarbejdes driftsøkonomiske årsregnskaber,
skal direktiverne også tage hensyn til, at årsregnskaberne i flere medlemslande
danner grundlaget for beskatningen. Herudover er der også taget hensyn til
de krav, der findes til begrænsninger i uddelingen af udbytte (f.eks. overdreven
hensyntagen til forsigtighedsprincippet).
Direktiverne er dog ikke fulgt med i den internationale udvikling i regnskabsstandardene
og har derfor svagheder i forhold til f.eks. International Accounting
Standards (IAS).
Kravene til en opdatering af EU´s regnskabsdirektiver er senest aktualiseret i
forbindelse med flere europæiske virksomheders notering på New Yorkbørsen
(New York Stock Exchange – NYSE).
Ved oversættelsen af virksomhedernes årsregnskaber fra europæisk standard
til amerikansk har det vist sig, at der i flere tilfælde er betydelige forskelle på
selskabernes egenkapital og resultat alt efter, om årsregnskabet er udarbejdet
efter europæiske regler (direktiverne) eller efter amerikanske eller eventuelt
internationale regnskabsstandarder. Blandt andet udviste France Telecom og
Daimler-Benz dårligere regnskabsresultater efter oversættelse fra europæisk
til amerikansk regnskabspraksis.
324