Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

I perioden efter 1986 har der været en række omlægninger af beskatningen af husholdningernes
afkast af finansielle aktiver.
I forbindelse med skattereformen i 1987 indførtes begrebet "kapitalindkomst", som
på daværende tidspunkt dækkede over husholdningernes løbende indtægter fra finansielle
aktiver og lejeværdi af egen bolig. Beskatningen af kapitalindkomst blev udskilt
fra den øvrige indkomstbeskatning og negativ og positiv nettokapitalindkomst
blev samtidig beskattet forskelligt afhængig af den enkelte skatteyders indkomstforhold.
Samlet set betød 1987-reformen, at beskatningen af renteindtægter og aktieudbytter
blev lempet for både minoritets- og hovedaktionærer.
136
Figur 5. Forskellige ejertypers afkastkrav til selskabers overskud
før skat, hvis overskuddet opspares i selskabet, 1970-2002.
Pct. Pct.
35
30
25
20
15
10
5
0
70 74 78 82 86 90 94 98 02
Min.akt. (neg. net.kap.indk.) Min.akt. (pos. net.kap.indk.)
Hvd.akt. (pos. net.kap.indk.) Obligationsrente
Pensionsinstitut
Kilde: Egne beregninger
Fra 1989 og frem til 1993 blev selskabsskattesatsen – i sammenhæng med udvidelser
af skattebasen – over tre omgange reduceret fra 50 til 34 pct. I samme periode –
nærmere betegnet 1991 – indførtes begrebet "udbytteindkomst", hvor efter aktieudbytter
blev adskilt fra den øvrige kapitalindkomst. De første 30.000 kr. blev beskattet
med en lav sats på 30 pct., mens den resterende del aktieudbyttet blev beskattet med
en høj sats på 45 pct.
De tre omlægninger – 1987-reformen, lavere selsskabsskattesats og udskillelse af
aktieudbytter til et nyt indkomstbegreb – betød, at husholdningernes afkastkrav til
aktieudbytter kom ned på niveau med obligationsrenten, mens afkastkravet til aktieavancer
kom betydeligt under obligationsrenten for minoritetsaktionærer.
Med indfasningen af skattereformen fra 1993 blev beskatningen af kapitalindkomst –
såvel positiv som negativ – reduceret yderligere. Samtidig blev begrebet "udbytte-
35
30
25
20
15
10
5
0