Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

kan have en negativ afsmittende effekt på aktiemarkederne, der gør det dyrere
for andre virksomheder at få kapital. Mere generelt fører sen eller utilstrækkelig
tilpasning til mindre vækst og fornyelse og dermed også en lavere
produktion, færre skatteindtægter osv.
En opdeling af aktierne i aktieklasser kan dog på den anden side medvirke til
at løse principal-agent problemet, der består i, at ledelsens interesser ikke er
sammenfaldende med aktionærernes. Opdeling i A- og B-aktier sikrer således,
at der trods alt kan være aktionærer, der har en bestemmende indflydelse
i et selskab med en ellers spredt ejerkreds. Sådanne aktionærer vil både have
mulighed og incitament til at udføre kontrol og overvågning med selskabsledelsen
til gavn for de samlede aktionærinteresser og dermed også den samfundsøkonomiske
udnyttelse af produktionsressourcerne.
Et andet – knap så overbevisende - argument for anvendelsen af aktieklasser
er, at de kan forbedre et selskabs ekspansionsmuligheder, uden at bestemmende
ejere mister indflydelse. Det er f.eks. en relevant betragtning, hvis
stifterne mv. har en vidensfordel i driften af virksomheden. I Danmark kan
nogle virksomhedsstiftere have modstand mod at lukke ny aktiekapital ind i
virksomheden og dermed dele indflydelsen med eksterne investorer, mens en
sådan kulturel barriere er mindre fremtrædende i f.eks. USA.
Markedet kan selv regulere anvendelsen af aktieklasser
En ofte fremført argument for at fastholde muligheden for anvendelse af aktieklasser
er, at markedet er selvregulerende. Aktionærer, der investerer i Baktier
er og bør være klar over de begrænsede indflydelsesmuligheder, og
bliver på ingen måde lokket eller snydt. Medmindre den begrænsede indflydelse
kompenseres på anden vis, er modstykket til den begrænsede stemmeret,
at B-aktier prisfastsættes lavere end A-aktier.
En undersøgelse af kursudviklingen for 6 store aktieselskaber forankret i
Danmark, der både har noteret A- og B-aktier på Københavns Fondsbørs, viser
ikke klare tegn på, at de stemmestærke A-aktier prisfastsættes højere.
Dette synes i et vist omfang at kunne henføres til, at andre forhold kompenserer
B-aktionærer for den reducerede stemmeret, jf. boks 10.1.
En række udenlandske undersøgelser, der sammenligner kurser på aktier med
samme udbytterettigheder, men forskellige stemmerettigheder viser, at investorerne
generelt er villige til at betale for ekstra indflydelse. F.eks. konstateres
i Lease et. al (1983, 1984) De Angelo & De Angelo (1985) og Zingales
(1995), at stemmestærke aktier handles til en højere kurs, særlig i situationer,
hvor der er tale om køb af aktieposter, der giver bestemmende indflydelse. I
andre lande er der konstateret en endnu højere prisfastsættelse af indflydelse.
F.eks. finder Levy (1982), at investorer er villige til i gennemsnit at betale
242