Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

skuddet skal anvendes. Formålene skal være konkretiserede, således at det
ikke kan overlades til bestyrelsens frie skøn at bestemme formålet. Ændring
af formål – og vedtægten - kræver tilsynsmyndighedens godkendelse.
I erhvervsdrivende fonde er det erhvervsmæssige formål typisk at sikre videreførelse
af en bestemt koncern eller virksomhed og/eller at bevare den dominerende
indflydelse herover. Fondsbestyrelsen skal indhente samtykke fra
tilsynsmyndigheden til ekstraordinære dispositioner, som kan indebære risiko
for krænkelse af vedtægten. Netop det erhvervsmæssige formål og behovet
for videreudvikling heraf kan bevirke, at de erhvervsdrivende fonde foretager
konsolidering af overskud til senere investeringer.
Vedtægtsændringer i fonde skal ses i lyset af den særlige organisationsopbygning og historiske
tradition, der knytter sig til fonde: Typisk oprettedes fonde tidligere i forbindelse med
et arvefald for at sikre virksomheden mod opdeling. Ved ændring af fundatsen skulle justitsministeriet
før fondslovene derfor i overensstemmelse med arvelovgivningen tillade
ændringen. Der er derfor anvendt testamentsretlige fortolkningsprincipper ved justitsministeriets
vurdering af, om vedtægtsændring skulle tillades. Dette gælder til dels fortsat ved
formålsændringer.
Mens formålet i ikke-erhvervsdrivende fonde fortsat ikke må ændres udover,
hvad der er helt nødvendigt af hensyn til de uddelingsberettigede, er det i de
erhvervsdrivende fonde i højere grad nødvendigt at kunne følge med den
samfundsmæssige udvikling. Der er et større behov for fleksibilitet for at sikre
fonden og dens virksomhed mulighed for at kunne tilpasse sig ændrede
konkurrence- og øvrige erhvervsvilkår. Det blev da også klart tilkendegivet i
fondsbetænkningen, at reguleringen af erhvervsdrivende fonde skulle tage
udgangspunkt i selskabslovene.
Imidlertid skal formålsændring fortsat godkendes af såvel tilsynsmyndigheden,
der sædvanligvis er Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, og Justitsministeriet.
I disse tilfælde anlægger ministeriet stadig i høj grad testamentsretlige synspunkter,
der tilsiger så få og små ændringer som muligt for ikke at krænke
stifters vilje og hensigt med fondsoprettelsen.
Denne manglende smidighed og fleksibilitet overfor fondenes behov for at
tilpasse sig ændrede markedsstrukturer kan – set i diskussionen om det aktive
ejerskab – virke som en hæmsko for en fondsbestyrelse, der finder det nødvendigt
at opbløde eller direkte ændre en formålsbestemmelse, som evt. pålægger
fonden at bevare den bestemmende indflydelse på en bestemt virksomhed,
som ønskes afhændet eller hvor andre samarbejdspartnere eller investorer
ønskes inddraget i virksomheden.
259