Debatoplæg om aktivt ejerskab - Finansministeriet

Muligheden for succession ved overdragelse til nærtstående familiemedlem inden
død betyder i praksis, at sælger kan afhænde virksomheden billigere til køber end i
tilfældet uden succession. Den reelle betydning af begunstigelsen og hvem der typisk
får glæde af den, er imidlertid svær at vurdere. Uden for familien, hvor virksomheder
kan overdrages med succession efter død, vil der være en tendens til, at gevinsten ved
skatteudskydelse kapitaliserer sig hos sælger. Ved overdragelse inden for familien,
kan de familiære bånd i sig selv være grund til, at gevinsten deles mellem sælger og
køber. Der er dog ingen tvivl om, at muligheden for succession inden død isoleret set
bidrager til, at flere virksomheder end ellers bliver overdraget til familien – herunder
også i de tilfælde, hvor den nærmeste familie ikke nødvendigvis har de bedste forudsætninger
for at drive virksomheden videre.
Den sammensatte beskatning over tid er lempeligere for andelshavere
end for aktionærer
Skattemæssigt har andelsforeningerne altid indtaget en særstilling. Oprindeligt sondrede
man mellem lukkede og åbne foreninger, alt efter om andelsforeningen havde
omsætning med ikke-medlemmer eller ej. I 1949 blev denne sondring forladt, og den
særlige kooperationsbeskatning blev indført, hvorefter den skattepligtige indkomst
opgøres på grundlag af andelsforeningens formue.
For at en forening kan blive andelsbeskattet skal den ifølge Selskabsskattelovens
(SEL) § 1 stk. 1 nr. 3 opfylde følgende betingelser:
For det første skal foreningen have til formål at fremme medlemmernes fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed
som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde
For det andet skal der stå mindst 10 personer som ejere
For det tredje må kun 25 pct. af selskabets omsætning foregå med ikkemedlemmer.
Opfyldes disse betingelser, beskattes foreningen ikke på grundlag af en almindelig
indkomstopgørelse, men af en indkomst, der opgøres som en vis andel af foreningens
formue. Den lempeligere beskatning af andelsforeninger end andre virksomhedsformer
kan henføres til
at andelsforeningens skattepligtige indkomst opgøres som 4-4½ pct. af den
skattepligtige formue, hvilket har været betydeligt mindre end den gennemsnitlige
effektive obligationsrente i de seneste 15-20 år
at andelsselskabet kun betaler 14,3 pct. i skat af den skattepligtige indkomst i
modsætning til aktieselskaber, som betaler 32 pct.
En andelsforening er i praksis medlemmernes "forlængede arm" i opnåelsen af fordelagtige
priser. At foreningen kan akkumulere overskud, der beskattes lempeligere
end overskud i andre virksomhedsformer, er således ikke en skattefritagelse for foreningen,
men en skatteudskydelse for den dels vedkommende, der ville være betalt i
skat hos medlemmerne, hvis ikke foreningen havde akkumuleret overskuddet. Sålænge
der er formue i foreningen, vil der altså i princippet være tale om en udskudt
skat.
129