Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

More documents

Recommendations

Info

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne Der er for hvert af de to opgaveområder (hhv. bogføring/regnskab og løn) blevet lavet en opgørelse af den enkelte kommunes ressourceforbrug, således at kommunernes produktivitet kunne sammenlignes særskilt for henholdsvis regnskabs-, bogføringsopgaver samt for lønopgaver. I den centrale forvaltning er der blevet foretaget en totalkortlægning af kommunens ressourceforbrug fordelt på regnskabs-, bogførings- og lønopgaverne. De indsamlede data har dermed givet et fuldstændigt og dækkende mål for kommunens årsværksforbrug på dette organisatoriske niveau. I de decentrale enheder er der blevet foretaget en stikprøvebaseret datakortlægning, og det har derfor været nødvendigt at foretage en opregning af data, så der kunne fås et mål for kommunens samlede decentrale årsværksforbrug knyttet til henholdsvis regnskabs-, bogførings- og lønopgaverne. Opregningen er blevet foretaget ved at sætte de decentrale enheds lønsum, i forhold til den samlede lønsum, som anvendes på et givent serviceområde. Der er taget udgangspunkt i lønsummen som opregningsnøgle – og ikke servicerede årsværk – da kommunerne på baggrund af den kommunale kontoplans hovedfunktioner mere præcist har kunnet angive, hvor stor en decentral lønsum, der kan henføres til de forskellige serviceområder. For en række udvalgte kommuner har de deltagende øvrige institutioner ikke været tilstrækkeligt repræsentative til at kunne udgøre grundlaget for en opregning til alle kommunens øvrige institutioner. For disse kommuner er der i stedet opregnet til de øvrige institutioner på baggrund af angivelserne fra alle de deltagende decentrale institutioner. Der er blevet foretaget en totalkortlægning af det ressourceforbrug, som knytter sig til en kommunes eventuelle outsourcing til private leverandører i forhold til løsning af regnskabs-, bogførings- og/eller lønopgaver. De indsamlede data har dermed givet et fuldstændigt og dækkende mål for kommunens årsværksforbrug knyttet til en eventuel ekstern opgaveløsning af de omfattede administrative opgaver, som er blevet medtaget ved opgørelsen af kommunens samlede administrative ressourceforbrug. Opgørelse af kommunernes produktivitet Opgørelsen af kommunernes produktivitet er baseret på det indberettede årsværksforbrug knyttet til løsningen af regnskabs-, bogførings- og lønopgaverne, jf. ovenfor. Produktiviteten er opgjort med udgangspunkt i årsværksratioer, der på regnskabs- og bogføringsområdet angiver, hvor mange fuldtidsansatte i kommunen ét administrativt årsværk servicerer, mens den på lønom- 120
Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne rådet angiver, hvor mange årsopgørelser ét administrativt årsværk håndterer. Der er på lønområdet anvendt årsopgørelser i stedet for fuldtidsansatte, da antallet af årsopgørelser udgør et ensartet og generelt mål på tværs af kommunerne for, hvor mange ansatte de enkelte kommuner har haft i løbet af et år. Det er således vurderingen, at netop antallet af ansatte i højere grad end antallet af årsværk udgør den væsentligste driver i forhold til kommunernes administrative ressourceforbrug på lønområdet. For hver kommune er der således på denne baggrund beregnet et generelt mål for kommunens produktivitet med udgangspunkt i årsværksratioer på hvert af de to omfattede opgaveområder, dvs. regnskabs-, bogførings- og lønopgaver. Identifikation af bedste praksis Med baggrund i opgørelsen af produktiviteten i de 14 kommuner er den mest produktive praksis blevet identificeret på hvert af de to omfattede opgaveområder, dvs. regnskab og bogføring samt løn. Alle kommunerne er overordnet blevet rangeret fra 1 til 14 i forhold til deres samlede produktivitetsmål, hvor den kommune, der relativt set servicerer flest årsværk pr. administrativt årsværk, dvs. har den højeste årsværksratio, udgør den mest produktive kommune på det givne opgaveområde. Den mest produktive praksis er fastsat med udgangspunkt i gennemsnittet af de to mest produktive kommuner på et givent opgaveområde, jf. figur. Identifikation af mest produktive praksis på et givent opgaveområde Årsværksratio 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Den mest produktive praksis er blevet identificeret på hvert af de to opgaveområder, idet det ikke nødvendigvis har været den samme kommune, som er den mest produktive henholdsvis mindst produktive på begge opgaveområder. 121
Page 1 and 2:
Analyse af regnskab, bogføring og
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Ledelsesresumé Baggrund og formål
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
1. Indledning 1.1 Baggrund og form
Page 17 and 18:
Opgavesnit Opgaveløsning Ressourc
Page 19 and 20:
Administrationsgrad Lav Høj Analys
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
2. Regnskab og bogføring Analyse a
Page 25 and 26:
Figur 5. Ressourceforbrug fordelt p
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Rammer for opgavevaretagelsen • B
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
3. Løn Analyse af regnskab, bogfø
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Figur 15. Produktivitetsforskelle p
Page 67 and 68:
Page 69 and 70: Analyse af regnskab, bogføring og
Page 85 and 86: Gevinster ved outsourcing Analyse a
Page 89 and 90: 3.7 Sammenfatning Analyse af regnsk
Page 91 and 92: 4. Potentialer og realiserbarhed An
Page 93 and 94: Figur 21. Effektiviseringspotential
Page 97 and 98: Tabel 7. Usikkerheder og følsomhed
Page 99 and 100: Tabel 8. Effektiviseringspotentiale
Page 103 and 104: Bilag A. A.1 Opgavekatalog Regnskab
Page 107 and 108: A.2 Metode Analyse af regnskab, bog
Page 119: Analyse af regnskab, bogføring og
Page 125: Analyse af regnskab, bogføring og
show all

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?