Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne
Det kan på denne baggrund fastslås, at de 14 kommuner har decentraliseret
en betydelig del af opgavevaretagelsen på regnskabs- og bogføringsområdet,
og at kommunerne således generelt har valgt en organiseringsform
på regnskabs- og bogføringsområdet, som tilnærmer sig
arketypen »lokal opgavevaretagelse«, jf. afsnit 1.2.
Enkelte kommuner har dog – på afgrænsede serviceområder – inden
for de seneste år valgt at etablere »lokale fællesskaber«, hvor ansvaret
for opgaveløsningen placeres i selvstændige organisatoriske enheder,
som løser regnskabs- og bogføringsopgaver for to eller flere institutioner.
Blandt de kommuner, der indgår i Deloittes undersøgelse, gælder
dette således Odense Kommune, som har oprettet administrative fællesskaber
på både daginstitutionsområdet og ældreområdet, Århus
Kommune, som har oprettet lokale fællesskaber på daginstitutionsområdet,
samt Greve og Herning Kommuner, som begge har oprettet servicefællesskaber
på ældreområdet. Flere af disse konkrete organisationsmodeller
vil blive uddybet i afsnit 2.5.3.
Regnskabs- og bogføringsmedarbejderes anciennitet
Det er karakteristisk, at de medarbejdere i de 14 kommuner, som løser
regnskabs- og bogføringsopgaver, dvs. både centrale og decentrale
medarbejdere, har en forskellig anciennitet. De 14 kommuner har således
typisk en gruppe af regnskabs- og bogføringsmedarbejdere med en
meget høj anciennitet på regnskabs- og bogføringsområdet, dvs. mere
end 30 år, og en gruppe af forholdsvis nye regnskabs- og bogføringsmedarbejdere,
dvs. med en anciennitet under 2 år på regnskabs- og
bogføringsområdet. Det generelle billede fra spørgeskemaundersøgelsen
og besøgene i kommunerne er dog, at medarbejderne i kommunerne
har en forholdsvis høj anciennitet.
2.3 Produktivitetsforskelle
Undersøgelsen har vist, at der eksisterer væsentlige forskelle i
kommunernes produktivitet på regnskabs- og bogføringsområdet,
og at de identificerede produktivitetsforskelle ikke kan forklares
ved én overordnet faktor.
Det samlede ressourceforbrug i årsværk på regnskabs- og bogføringsområdet
er som et led i undersøgelsen blevet opgjort for hver af de 14
kommuner. Ressourceforbruget dækker over, hvad hver enkelt kommune
på såvel centralt som decentralt niveau anvender på at løse de
omfattede regnskabs- og bogføringsopgaver.
Hver af de 14 kommuners opgjorte ressourceforbrug er blevet sat i
forhold til deres samlede antal af fuldtidsansatte, som er blevet fastsat
med udgangspunkt i FLD-data for 2008. Der er på denne baggrund
fastsat et produktivitetsmål i form af en årsværksratio for hver kommune,
som angiver, hvor mange fuldtidsansatte ét administrativt års-
28