Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne
at samle opgavevaretagelsen i »lokale fællesskaber« på daginstitutions-
og ældreområdet.
Flere kommuner peger på, at den valgte organiseringsform bl.a. skaber
styringsmæssig sammenhæng for institutionerne og giver dem incitamenter
til at sikre en effektiv opgavevaretagelse. Omvendt peger
kommunerne også på, at den væsentlige grad af decentralisering indebærer
en række udfordringer i form af sårbarhed og utilstrækkelige
kompetencer samt risiko for uensartet opgavevaretagelse, lavere kvalitet
og forskydning af fokus væk fra kerneopgaver.
Der eksisterer væsentlige forskelle i de 14 kommuners produktivitet på
regnskabs- og bogføringsområdet. Produktivitetsforskellene kan ikke
umiddelbart forklares ud fra én overordnet faktor, som f.eks. størrelse,
hvilket bl.a. vurderes at hænge sammen med, at opgavevaretagelsen er
distribueret ud blandt et stort antal institutioner, hvormed de store
kommuner ikke realiserer de stordriftsfordele, som de ellers kunne
have haft. Der kan herudover ikke konstateres nogen umiddelbar
sammenhæng mellem kommunernes produktivitet og deres kvalitetsniveau
på området.
Derimod tenderer sammenlægningskommuner mod at være mere produktive
end ikke-sammenlægningskommuner. Dette vurderes – på
baggrund af de gennemførte kommunebesøg – at hænge sammen med,
at sammenlægningskommuner i højere grad end ikkesammenlægningskommunerne
har haft en anledning til at optimere og
gennemtænke deres organisering og arbejdsgange på området.
Det er Deloittes samlede vurdering, at en højere produktivitet på regnskabs-
og bogføringsområdet, hvor afsættet er en decentraliseret organiseringsform
især kan opnås, hvis kommunerne bevidst afsætter det
fornødne ledelsesmæssige fokus til at arbejde med at udvikle opgavevaretagelsen.
Kommunerne bør således skabe de rette rammer for opgavevaretagelsen
gennem en fokusering på følgende indsatsområder:
Brugervenlige systemer, som understøtter en let og smidig opgavevaretagelse
og i videst muligt omfang automatiserer de enkelte aktiviteter.
Klare snitflader for opgaveløsningen og standarder for, hvad og
hvordan institutionerne skal levere med henblik på at minimere
usikkerhed samt risikoen for uensartede processer og utilstrækkelig
kvalitet.
Tilstrækkeligt robuste enheder ved f.eks. at flytte ansvaret for løsningen
af regnskabs- og bogføringsopgaverne fra den enkelte institution
til lokale, administrative fællesskaber, hvilket kan medvirke
til, at reducere sårbarheden, øge kompetenceniveauet samt minimere
risikoen for fejl og en utilstrækkelig kvalitet. Herudover vil institutionslederen
få mere tid til at fokusere på kerneopgaverne.
58