Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne
Kommunerne har på lønområdet valgt at placere langt hovedparten af
opgaverne i en central lønenhed (eller hos en ekstern leverandør). De
opgaver, som de decentrale enheder har ansvaret for at løse, er derfor
som udgangspunkt begrænsede.
På kommunebesøgene er det imidlertid blevet afdækket, at der på en
række opgaveområder ikke i dag er skabt tilstrækkelig klarhed om opgavesnittet,
hvilket medfører, at de decentrale enheder i mange kommuner
anvender tid og ressourcer på opgaver, som i princippet skulle
løses af den centrale lønenhed.
Dette gælder ikke mindst i forhold til opgaven refusionsopgørelser,
hvor de decentrale enheder mange steder anvender betydelige ressourcer
på at følge op på, om og i givet fald hvornår den centrale lønenhed
får indhentet relevante refusioner (barselsrefusion, sygedagpenge mv.)
fra andre kommuner, da institutionernes økonomi er meget sårbar over
for en manglende indhentning heraf. Herudover anvender mange lokale
ledere og administrative medarbejdere på større institutioner også
væsentlig tid på at gennemskue, hvilke medarbejdere de udbetalte refusioner
kan henføres til, da de centrale lønenheder typisk overfører én
samlet ramme med refusioner til institutionerne.
I Gentofte Kommune har man søgt at løse dette problem på barselsområdet
ved at oprette en central refusionspulje, jf. boks.
Central refusionspulje i Gentofte Kommune
Gentofte Kommune har oprettet en central refusionspulje på barselsområdet,
hvorfra institutionerne på fast månedsbasis får udbetalt et beløb, der
svarer til dagpengerefusionen, fra den dag, som den pågældende medarbejder
går på barsel. Institutionerne friholdes hermed fra den usikkerhed,
der knytter sig til, hvornår de ellers i givet fald ville få udbetalt
dagpengerefusion.
Det er Gentofte Kommunes vurdering, at ordningen har medført en større
budgetsikkerhed og en bedre økonomistyring for institutionerne, ligesom
de ikke behøver at anvende ressourcer på at rykke og følge op i forhold til
det centrale lønkontor.
Kommunerne kan med fordel overveje, om det er muligt at udbrede
dette tiltag, så det omfatter samtlige refusionsopgørelser, da det generelt
vil lette institutionernes økonomistyring og specifikt vil eliminere
den tid, som mange institutioner i dag anvender på at rykke den centrale
økonomienhed.
Kommunerne bør dog efter Deloittes vurdering også mere generelt
overveje at implementere tiltag, som kan medvirke til at klargøre opgavesnittet
og ansvarsområderne på lønområdet. Et tiltag kunne være,
at kommunen udarbejdede en egentlig servicekontrakt/-aftale med den
centrale lønenhed, som fastsatte fordelingen af lønopgaver mellem
lønenheden og de decentrale enheder, og som desuden fastsatte tidsfri-
75