Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

Figur 13. Ressourceforbrug fordelt på lønopgaver
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Kilde: Deloittes dataindsamling, 2009.
3.2 Organisering
Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne
Undersøgelsen har vist, at kommunerne på lønområdet har centraliseret
en betydelig del af opgavevaretagelsen og dermed har
valgt en organiseringsform, der tilnærmer sig arketypen »fælles
servicecenter«. To kommuner har dog valgt at »outsource« lønopgaverne
til en ekstern leverandør.
Der kan i forhold til kommunernes organisering sondres mellem
de centrale organisatoriske enheder i form af dels tværgående
centre, kontorer og stabe, der servicerer hele kommunen, dels fagforvaltninger/-centre,
der har ansvaret for opgaveløsningen på et eller
flere fag-/serviceområder, og
decentrale organisatoriske enheder i form af dels institutioner (daginstitutioner,
skoler og ældrecentre mv.), dels distrikter/lokale fællesskaber,
som administrativt servicerer to eller flere institutioner.
De gennemførte kommunebesøg har vist, at de 14 kommuner i helt
overvejende grad har valgt at placere løsningen af hovedparten af lønopgaverne,
herunder lønudbetaling, lønrapportering, lønbogholderi,
lønrevison, lønrefusioner og lønsupport, i et centralt lønkontor/-center.
Disse lønopgaver er kendetegnet ved, at de typisk har en kompleks
karakter og forudsætter en kritisk masse i form af en stor opgavevolumen,
særlige systemer og/eller specialiserede kompetencer mv. for at
blive løst effektivt. Opgaverne løses derfor også naturligt centralt.
Det er herudover kendetegnende, at institutionerne i princippet typisk
alene har ansvaret for at foretage en indberetning af »variable ydelser«
og »fravær« mv., hvilket hænger sammen med, at en sådan indberetning
forudsætter en lokal viden om konkrete medarbejderforhold.
62