Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

More documents

Recommendations

Info

Opgørelse af effektiviseringspotentiale Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne På baggrund af identifikationen af mest produktive praksis er der blevet beregnet et effektiviseringspotentiale for hver af de 14 deltagende kommuner på henholdsvis regnskabs-, bogførings- og lønområdet. Effektiviseringspotentialet er blevet opgjort med udgangspunkt i årsværksratioer og er beregnet som forholdet mellem, hvor mange fuldtidsansatte hhv. årsopgørelser en administrativ medarbejder servicerer ved mest produktive praksis, og hvor mange fuldtidsansatte hhv. årsopgørelser kommunens administrative medarbejdere faktisk servicerer ved løsningen af den pågældende opgave, jf. figur. Opgørelse af effektiviseringspotentiale Årsværksratio 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kommuner Faktisk årsværksratio Effektiviseringspotentiale Effektiviseringspotentialet er opgjort med udgangspunkt i antal årsværk på hovedopgaveniveau for hvert af de to omfattede opgaveområder, så det sikres, at opgaveløsningen for hvert område i videst muligt omfang betragtes samlet. Ved at opgøre effektiviseringspotentialet med udgangspunkt i hovedopgaveniveauet tages der højde for den usikkerhed, der eventuelt måtte være i forhold til kommunernes fordeling af deres ressourceforbrug på hver af de to hovedopgavers underliggende delopgaver. Opgaveniveauet vurderes således at udgøre et robust udgangspunkt for en sammenligning af kommunernes produktivitet. Opregning til samlet effektiviseringspotentiale Opregningen af effektiviseringspotentialet i de 14 deltagende kommuner til et samlet effektiviseringspotentiale for alle 98 kommuner er sket med udgangspunkt i antallet af fuldtidsansatte i de deltagende kommuner i forhold til antallet af fuldtidsansatte i samtlige kommunerne. Antallet af fuldtidsansatte er baseret på FLD-data for 2008. 122
Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne Der er desuden som et alternativ foretaget en segmenteret opregning inden for hvert af de fire kommunesegmenter, jf. ovenfor. Opregningen tog ligeledes udgangspunkt i fuldtidsansatte, idet antallet af fuldtidsansatte i de deltagende kommuner i segmentet blev sat i forhold til det samlede antal fuldtidsansatte for alle kommuner i segmentet. Denne opregning gav umiddelbart et større effektiviseringspotentiale. Den ikke-segmenterede opregningsmodel er dog blevet vurderet til at være mest retvisende, da der ikke kan konstateres en klar sammenhæng mellem de 14 kommuners produktivitet og deres størrelse, som kunne have begrundet en segmenteret opregning. Håndtering af metodiske usikkerheder Der knytter sig til enhver kvantitativ metode en række usikkerheder. For at sikre så robuste analyseresultater som muligt er det nødvendigt på forhånd at søge at identificere disse usikkerheder, så de i videst muligt omfang kan håndteres undervejs. Følgende to forhold vurderes at have særlig betydning for analysens metodiske usikkerhed: Dataindsamlingen er spørgeskemabaseret og således afhængig af de enkelte respondenters selvangivelse. Dette indebærer en række usikkerheder knyttet til de indberettede datas validitet og sammenlignelighed. Metoden er stikprøvebaseret, hvilket betyder, at der gennemføres en række opregninger både indenfor gruppen af deltagende kommuner og på tværs af deltagende og ikke-deltagende kommuner med henblik på at opgøre et samlet potentiale for samtlige kommuner. Dette indebærer en række usikkerheder knyttet til de beregningsmæssige forudsætninger. For at søge at håndtere disse usikkerheder er der blevet gennemført 1) en grundig validering af data samt 2) en række følsomhedsberegninger, der kan anvendes som mål for beregningernes og dermed resultaternes robusthed, jf. nedenfor. Det er dog en grundlæggende præmis for det valgte analysedesign, at der eksisterer ovenstående usikkerheder, og valideringen af data og gennemførelsen af følsomhedsberegninger vil ikke kunne sikre en fuldstændig eliminering heraf. Validering af data Indsamlingen af ressourcespørgeskemaer er gennemført i samarbejde med den kommunale tovholder, der har varetaget den overordnede validering af kommunens data. For at sikre en stor grad af pålidelighed og præcision har hver af de 14 deltagende kommuner gennemført en række valideringsaktiviteter. 123
Page 1 and 2:
Analyse af regnskab, bogføring og
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Ledelsesresumé Baggrund og formål
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
1. Indledning 1.1 Baggrund og form
Page 17 and 18:
Opgavesnit Opgaveløsning Ressourc
Page 19 and 20:
Administrationsgrad Lav Høj Analys
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
2. Regnskab og bogføring Analyse a
Page 25 and 26:
Figur 5. Ressourceforbrug fordelt p
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Rammer for opgavevaretagelsen • B
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
3. Løn Analyse af regnskab, bogfø
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Figur 15. Produktivitetsforskelle p
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72: Analyse af regnskab, bogføring og
Page 85 and 86: Gevinster ved outsourcing Analyse a
Page 89 and 90: 3.7 Sammenfatning Analyse af regnsk
Page 91 and 92: 4. Potentialer og realiserbarhed An
Page 93 and 94: Figur 21. Effektiviseringspotential
Page 97 and 98: Tabel 7. Usikkerheder og følsomhed
Page 99 and 100: Tabel 8. Effektiviseringspotentiale
Page 103 and 104: Bilag A. A.1 Opgavekatalog Regnskab
Page 107 and 108: A.2 Metode Analyse af regnskab, bog
Page 121: Analyse af regnskab, bogføring og
Page 125: Analyse af regnskab, bogføring og
show all

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?