Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne
ikke-strategiske opgaver. Det er således en type opgaver, hvor der erfaringsmæssigt
kan opnås stordriftsfordele
Regnskabs-, bogførings- og lønopgaver løses i et samspil mellem
kommunens centrale enheder, fagforvaltninger og de enkelte institutioner,
og det har som følge heraf været nødvendigt at foretage en analyse,
der kortlægger opgavevaretagelsen og ressourceanvendelsen på
alle organisatoriske niveauer i kommunerne.
Det ville forudsætte en særdeles kompleks og omfattende undersøgelse,
hvis analysen skulle omfatte samtlige 98 kommuner. Det er derfor
valgt at afgrænse analysen til at omfatte 14 kommuner.
Der er i hver af de 14 kommuner sket en kortlægning af dels deres organisering
og opgavevaretagelse, dels deres ressourceforbrug, opgavevolumen
og kvalitetsniveau mv. på regnskabs-, bogførings- og lønområdet.
De 14 kommuner har i flere omgange haft de indberettede data
til validering med henblik på at sikre et kvalificeret grundlag for undersøgelsen
af analysens to hovedformål.
Der vil i det følgende kort blive redegjort for kommunernes nuværende
organisering, udvælgelsen af de 14 kommuner samt den gennemførte
dataindsamling og -validering.
1.2 Nuværende organisering
Med kommunalreformen er der blevet skabt større kommunale enheder
og dermed bedre rammer for at høste stordriftsfordele og tilrettelægge
en effektiv administration.
Mange kommuner har de seneste år haft fokus på at udvikle deres opgavevaretagelse
på regnskabs-, bogførings- og lønområdet med henblik
på at realisere en øget produktivitet. Udviklingen er især gået i
retning af en øget systemunderstøttelse af opgaveløsningen og i de
kommuner, der er længst fremme, er opgaverne blevet samlet på tværs
i centrale enheder og blevet flyttet fra institutioner til lokale fællesskaber
eller områdeledelser på bl.a. daginstitutionsområdet.
Denne tendens til en tværgående samling af regnskabs- bogførings- og
lønopgaverne afspejler den udvikling, som også kan genfindes i staten
og regionerne, hvor der er sket en konsolidering af den administrative
opgavevaretagelse, herunder bl.a. ved etableringen af det fælles statslige
økonomiservicecenter.
Det er dog også kendetegnende, at kommunerne i vid udstrækning har
valgt at fastholde en organisatorisk struktur, hvor ansvaret for løsningen
af en betydelig række administrative opgaver er placeret lokalt, og
en stor del af især de ressourcekrævende bogføringsopgaver løses således
i dag fortsat decentralt på daginstitutioner, skoler og ældrecentre
16