Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne

Analyse af regnskab, bogføring og løn i kommunerne
række følsomhedsberegninger. Følsomhedsberegningerne knytter sig
for det første til opgørelsen af de 14 kommuners ressourceforbrug og
produktivitet og for det andet til beregningen af et samlet effektiviseringspotentiale
på landsplan.
Følsomhedsberegningerne vil dog ikke kunne tage højde for samtlige
de usikkerheder, der nødvendigvis er knyttet til at basere opgørelsen af
effektiviseringspotentialet på selvangivne ressourceangivelser blandt
en stikprøve af kommuner.
4.2.1 Opgørelse af ressourceforbrug og produktivitet
Opgørelsen af effektiviseringspotentialerne baserer sig på de ressourcedata,
som er blevet kortlagt via den spørgeskemabaserede dataindsamling,
hvor alle centrale enheder og udvalgte decentrale enheder i de
14 kommuner, i alt ca. 350 særskilte indrapporteringer, er blevet bedt
om skønsmæssigt at angive deres ressourceforbrug på de omfattede
regnskabs-, bogførings- og lønopgaver.
Der er i forbindelse med analysen lagt betydelig vægt på at sikre en
klar afgræsning af de enkelte opgaver, som kommunerne har skullet
angive ressourcer på, samt på efterfølgende at validere ressourceangivelserne
i hver kommune. Det er bl.a. sket ved at henlede kommunernes
opmærksomhed på enkeltangivelser, som forekom afvigende, og
som kommunerne derfor skulle være særligt opmærksomme på. Dette
er nærmere gennemgået i indledningen og bilag A.1.
Der er dog fortsat knyttet en række usikkerheder i forhold til opgørelsen
af de 14 kommuners ressourceforbrug og produktivitet og dermed
for det beregnede effektiviseringspotentiale.
For det første er ressourcedata således indberettet skønsmæssigt, hvilket
kan have betydning for de angivne datas præcision. Den skønsmæssige
indberetning skyldes primært følgende forhold:
De færreste kommuner har et tidsregistreringssystem, som har kunnet
danne udgangspunkt for deres angivelser, og de kommuner,
som foretager tidsregistreringer, registrerer ikke efter samme opgaveopdeling,
som er anvendt i denne analyse.
De decentrale enheder og en række mindre, centrale fagcentre har
kunnet angive en del af ressourceforbruget på »øvrige regnskabsopgaver«,
»øvrige bogføringsopgaver« og »øvrige lønopgaver«.
Indarbejdelsen af »øvrige« opgavekategorier i det decentrale spørgeskema
skete under hensyntagen til, at disse enheder skulle belastes
mindst muligt ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Spørgeskemaet
blev derfor søgt tilpasset de opgaver, som disse enheder faktisk
forventedes at løse og indeholdt derved ikke en udtømmende
liste over delopgaver, men omfattede i stedet en »øvrig« opgaveka-
95