Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
Følgende afsnit er en vurdering af førstnævnte faktor. De mange ligheder mellem den græske
myte og de nærorientalske udgaver vil ikke blive gennemgået. 384 Derimod vil nogle afgørende
forskelle blive fremhævet og disse specifikt græske træk søgt anskuet i forhold til mytens
ritualfunktion i de eleusinske mysterier.
3.3.2 FOKUS PÅ MODER–DATTER-FORHOLDET
Den græske myte, som den fremstår i Demeter-hymnen, indeholder essentielle afvigelser fra det
nærorientalske materiale. 385 Dog har alle myterne den centrale placering af katabasis-fænomenet til
fælles, og det er i fremstillingen heraf, at man må kunne forvente forskellige anskuelsesvinkler. En
sådan sammenligning, om end kort, vil være med til at belyse den græske mytes særlige vinkel. Her
skal fremhæves tre punkter:
Mest betydningsfuldt er 1) moder–datter-forholdet (et aseksuelt forhold) set i modsætning til
elskende par som f.eks. Inanna & Dumuzi, Ishtar & Tammuz, Isis & Osiris og Aphrodite & Adonis
(Syrien og Cypern). Moder–datter-parret (dobbeltmotivet, jvf. afsnit 2.2.6) er også unikt inden for
græsk religion. 386 Penglase fremhæver som parallel den mesopotamiske myte om modergudinden
Duttur, der søger efter sin søn Damu, som er forsvundet ned til underverdenen. 387 Også hun
forsøger at få ham tilbage med hjælp fra hans søster Geshtinanna, der foretager en katabasis.
Penglase har ret i, at her optræder en moderskikkelse med sit barn, men dobbeltmotivet og
udvekslingen af reaktioner, som er så centralt for den græske myte, er fraværende.
Dernæst skal nævnes som punkt 2), at det ikke direkte er Kore–Persephones forsvinden, der
forårsager misvæksten, som derimod påføres verden af Demeter (jvf. p. 51). I de nærorientalske
paralleller forårsages denne direkte af den pågældende guddoms forsvinden. Det agrare synes på
denne måde at være nedtonet i forhold til de nærorientalske paralleller, eller i hvert fald skubbet i
baggrunden forstået på den måde, at misvækstens årsag er flyttet fra katabasis-skikkelsen til
moderen (jvf. afsnit 3.2.3). Dette kan skyldes, at Demeter i den græske gudeverden er agerbrugets
384
Der kan blot henvises til gennemgange som Pritchard (1974), og for de mesopotamiske parallellers vedkommende
Penglase (1994). I forbindelse med kapitel 2 er dog enkelte paralleller blevet påpeget.
385
Berg (1974) undersøger denne forskel mere dybdegående og teoretiserer den som værende bevidst (p. 206). Han
taler også om en vestlig påvirkning af østen (p. 205). Den eleusinske myte vurderes p. 208 til at være en rekombination
af elementer fra middelhavsområdets fælles kompleks af høst-myter. Han skriver desuden (p. 208) om det eleusinske
myte–kult-forhold: "It is not unreasonable to suppose that the mechanisms of the rite at Eleusis were analogous to
mechanisms operative in the Eleusinian myth."
386
Jvf. Zuntz (1971) p. 75. Zuntz forstår ved Demeters datter dog kun Kore-figuren, men bemærkningen er stadig
relevant.
387
Penglase (1994) pp. 130-34.
printet ud fra www.chresteria.dk
100