Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
Men det beviser ikke, at der altid skal være sådanne 'fysiske' rammer tilstede, for at vi kan tale om
en kultisk katabasis. 306 Det vil i hvert fald være at afvise muligheden for hurtigt, hvis man gør det
alene på baggrund af udgravningsresultaterne (jvf. dog også pp. 95f.).
Der er vægtige indvendinger imod denne generelle afvisning. I udgangspunktet er ordet
katabasion, som vist, blevet fortolket for snævert og entydigt uden at overveje andre mulige
betydninger, 307 og det har medført, at den videre behandling af kildens oplysninger om det
eleusinske katabasion er blevet trukket i en forkert retning. Det er derfor ikke holdbart at afvise
såvel Asterios-kilden som en kultisk katabasis (ud fra denne kilde) med belæg i de arkæologiske
udgravninger.
Bérard mener i tråd hermed, at Mylonas er for hård i sin dom over Asterios, og konkluderer på
baggrund af det arkæologiske materiale: "... mais dans tous les cas, le passage chthonien est au
centre du mystère." 308 Han nævner som eksempel Spina-krateren, hvis afbildning tolkes som en rite
de passage, hvorunder præstinden inkarnerer Kore. 309 Denne figur er på vej op af jorden, med
overkroppen oppe.
Burkert afviser også, at en katabasis skulle have fundet 'fysisk' sted, men forsøger sig med en
alternativ tolkning. Det totale mørke i telesteriet under en del af initiationen har ifølge ham
bevirket, at initianderne følte underverdenen som værende ganske nær, og han synes på denne måde
at foreslå en symbolsk katabasis. 310 Han indrømmer dog samtidig selve oplevelsen en vis plads og
udelukker derfor ikke fænomenet helt, men eksistensen tillades kun på et symbolsk plan. Asterios'
katab£sion tolkes som det i telesteriet placerede anaktoron, der ifølge Burkert er blevet forstået
som indgangen til underverdenen. 311
Forklaringen er anvendelig, ikke fordi den indrømmer katabasis-fænomenet plads uden at bryde
med den gængse forsknings synspunkter, men fordi den berører et punkt i diskussionen som kultens
historiske udvikling. 312 Mysterierne optog med tiden flere og flere initiander pr. år, og man må
formode, at det oprindelige ritual efterhånden har undergået ændringer pga. det voksende antal
deltagere. Hvis en initiationsform oprindeligt er tilpasset en kult med ganske få deltagere ad gangen
worshipped through mystic rites, suggests that some at least of the ceremonies of initiation were dramatized through the
physical enactment of the initiand's katabasis." Cf. også Albinus (1999) p. 36.
306
Det er som forsvar blevet hævdet, at stedets hellige 'grotte' Ploutonion skal identificeres med katabasion, men
Mylonas modsætter sig p. 314, n. 74 med det argument, at hulen niveaumæssigt befinder sig højere i terrænet og derfor
ikke kan være et nedstigningssted. Foucart indvender selv p. 478, n. 1, at hans påståede kammer ikke er fundet under
udgravningerne og afviser i denne forbindelse Ploutonion-teorien med det argument, at det skal befinde sig i telesteriet.
Udgravningerne var jo heller ikke afsluttet på hans tid. Dietrich (1982) pp. 454-55 opfatter den eleusinske hule /
Ploutonion som en bevidst arkaisering af den oprindelige idé med katabaseis foretaget i huler.
307
Jeg er i hvert fald ikke stødt på sådanne overvejelser nogen steder.
308
Bérard (1974) p. 102.
309
Bérard (1974) p. 102 og planche 8, fig. 30 (Cratère de Spina T 579; ARV2 612, 1).
310
Burkert (1983) p. 280: "Yet the darkness of the sealed room may well have evoked a sense of nearness to Hades."
311
Burkert (1983) p. 284, n. 47. Burkert henviser p. 280, n. 28 til anden kilde Lukian Katapl. 22, 644, men denne
refererer kun til "det totale mørke" og nævner ikke noget katabasion.
printet ud fra www.chresteria.dk
78