Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

2 Katabasis i Kore–Persephone-myten
tillokkende, men det er farligt i en tekst som Demeter-hymnen på en indholdsmæssig baggrund at
afvise elementer i fortællingen som uvedkommende, da vi har at gøre med en kultisk betinget
fremstilling, hvorfor kultelementer antagelig presses ind forskellige steder i historien. Hertil
kommer, at en myte som nævnt ikke kan forventes at følge de gængse skønlitterære regler.
Hvad det sproglige argument angår, kan KÒrh-formen anskues som en attisk kulttitel, der er
medtaget dette ene sted (jvf. note 180). Hvis man beholder teksten, som den er, ændrer v. 56's
tilstedeværelse heller ikke det klare faktum, at navnet Persephone optræder talrigt i hymnens sidste
del, men kun nævnes en enkelt gang i den første, hvorfor teorien om navneskiftet godt kan
opretholdes.
Positionen som Hades' hustru fører flere tima… med sig. 194 Disse opremser Hades vv. 364-69:
Hun vil komme til at herske over alle (despÒsseij p£ntwn ÐpÒsa zèei te kaˆ ›rpei v. 365),
blive tildelt de største æresbevisninger (tim¦j meg…staj v. 366) og få hævn over alle, som ikke
viser hende den fornødne respekt og dyrkelse (tîn d' ¢dikhs£ntwn t…sij œssetai ½mata p£nta
o† ken m¾ qus…aisi teÕn mšnoj ƒl£skwntai eÙagšwj œrdontej na…sima dîra teloàntej vv.
367-69).
Disse tima… tegner et billede af Persephone som den frygtede herskerinde i dødsriget, magtfuld
og straffende over for menneskenes forsømmelser af hendes kult. Det var med dette navn, athenerne
betegnede underverdenens herskerinde. I rollen som Demeters datter kaldte de hende Kore. 195 Der
synes således også for antikkens mennesker at være tale om to separate roller, når man betænker,
hvor forskellige de to beskrivelser af henholdsvis Kore og Persephone er. Men der er tale om to
sider af samme gudinde (jvf. p. 56).
Dette kan læses ud af v. 493, som er specielt, fordi det indeholder begge titler, aÙt¾ [Demeter]
kaˆ koÚrh perikall¾j PersefÒneia. Verset indgår i digterens afsluttende tiltale (vv. 490-95) af
Demeter og Kore–Persephone. De to betegnelser for sidstnævnte kan sættes side om side, da begge
aspekter af denne gudinde er vigtige for hendes karaktertegning og aktuelle funktion. Versets
samlede benævnelser af Kore–Persephone afslutter på denne måde historien ganske smukt, idet de
to gennem hele hymnen separate verdener endelig sættes side om side. Det kan på denne baggrund
konkluderes, at hymneteksten i brugen af navne og epitheta støtter teorien om kvindeinitiation.
194 Gudernes tima… kan anskues som deres identitet og angiver den enkelte guds magtområde. Hades' tim» er at herske
over 1/3 af verden (vv. 85-87), og han kan, som det sker i hymnen, uddele tima… til andre, forudsat at disse tima… er en
del af hans egen tim». Demophoon (jvf. behandlingen af denne episode p. 62) er den eneste dødelige, som i hymnen
tildeles tim» (vv. 259-67) i dette tilfælde i betydningen "ære". Cf. Martin (1986) pp. 24-25. Diskussionen om tima… vil
ikke blive behandlet yderligere i denne undersøgelse. For yderligere behandling, cf. Rudhardt (1978).
195 Jvf. Bräuninger (1937) sp. 946.
printet ud fra www.chresteria.dk
49