Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
tilknytning hertil (jvf. også pp. 24 og 27 angående Athens rolle). 366 Studier af hele mytekomplekset
omkring Demeter og Kore–Persephone viser, at der eksisterer et væld af facetter og variationer (jvf.
afsnit 2.1.3), og der er ingen grund til at antage, at disse inden for den enkelte kult har været
underlagt et krav om indbyrdes overensstemmelse. Tværtimod synes grækerne at have accepteret
alle disse variationer som noget helt selvfølgeligt. 367
Det kan således ikke undre, at mysterierne og Thesmophoria har mange fællestræk, f.eks. et
kultdrama med ens elementer, når man betænker, at de begge er bygget over samme myte. Men
hymnens tilknytning til mysterierne betragtes af de fleste forskere som sikker, hvilket også gælder
denne undersøgelse. I stedet for at forsøge at adskille kulterne, må man søge at fokusere på deres
oprindelse i det samme mytekompleks.
Den oprindelige kvindeinitiation, der bestod af en forberedelse af den unge pige til sit bryllup og
liv som gift kvinde, kan således tænkes udvidet i mysterierne til en initiation af begge køn. De
eleusinske mysterier kan på denne måde antages at have deres udspring i den traditionelle Demeterkult,
hvilket stemmer udmærket overens med det faktum, at mysterierne er den eneste kult i den
bredere Demeter-kult, der ikke er kvindedomineret. 368 En sådan antagelse forklarer derfor også
mytens fokus på kvindeinitiation.
Flere forskere har da også teoretiseret, at Thesmophoria-festen har præget de eleusinske
mysteriers udformning, hvilket er en ikke blot mulig, men sandsynlig teori, da denne kultfest er en
af de ældste og mest udbredte i Grækenland. 369 Problemet omkring denne diskussion er, at det ikke
kan bevises, men kun sandsynliggøres.
Det kan indvendes imod denne undersøgelses teori om katabasis, at man, hvis de eleusinske
mysterier skulle have deres oprindelse i Thesmophoria-festen, skulle forvente, at en katabasis
foregik i tilknytning til en arkitektonisk indretning som med Thesmophorias megara. Indvendingen
har sin berettigelse, men man kan som forsvar for teorien anføre, at sådanne megara ikke er fundet i
forbindelse med telesteriet. 370
Hvis ideen om en katabasis i dertil indrettede omgivelser skulle være overtaget direkte fra
Thesmophoria-festen, ville man også forvente at se disse megara overført til kulten. Det er i hvert
366
Det kan undre, hvis Demeter-hymnen stemmer bedre overens med Thesmophoria-festen, at en central skikkelse som
hyrden Eubouleus (som aition for griseofringen) ikke er nævnt.
367
Hertil kommer også, at man kan forvente sådanne variationer i kildematerialet til mysterierne pga. kultens
indlemmelse under Athen. Der er således spor efter en fusion mellem de to lokaliteter. Demeter-hymnen indeholder
imidlertid ikke sådanne specifikt athenske træk (for en opremsning, cf. note 80).
368
Cf. også Eliade (1975) pp. 108ff., især p. 111.
369
Jvf. f.eks. Foley (1993) pp. 72 og 103, Lincoln (1981) p. 73 og Wilamowitz (1931-32) bd. 2, p 45. Foley nævner p.
103 andre eksempler på forskere. Det antages her i undersøgelsen imidlertid blot, at mysterierne har deres oprindelse i
den traditionelle Demeter-kult og ikke nødvendigvis specifikt i Thesmophoria-festen, idet Kore–Persephone-myten går
igen i hele den bredere kult.
370
Kun Clinton hævder noget sådant, som ikke finder støtte hos andre forskere, jvf. note 365. Mylonas skriver intet
herom.
printet ud fra www.chresteria.dk
95