Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

1 Indledning 26
fastholder man den traditionelle datering, men må ved siden af forklare de synkretistiske træk, 97
eller også må man, som Hvidtfeldt selv gør, foretage en senere datering af hymnen. 98
Spørgsmålet er, om hans kritik holder. Som filolog savner man i hans fremstilling en inddragelse
af sproglige undersøgelser, der er kernen i enhver datering, og dette er det vigtigste kritikpunkt. 99
Men på trods af denne mangel er kritikken relevant og støtter kravet om en re-vurdering af
dateringen. For hvis denne alternative datering er rigtig, skrider hele grundlaget for mange andre
dateringer, fordi disse tager udgangspunkt i hymnens gængse datering. 100 Hvidtfeldts største
fortjeneste ligger i denne påmindelse om at være kritisk over for egen metode.
1.5.3 ENDELIG VURDERING AF DEMETER-HYMNEN SOM KILDE
Det kan konkluderes, at Demeter-hymnen i sin overleverede udformning ikke har haft en kultisk
funktion. Alligevel må man regne med at kunne hente oplysninger i teksten om kulten, grundet dens
indhold af Kore–Persephone-myten. Handlingen kan endvidere ikke forventes at følge almindelige
skønlitterære regler, da der er tale om en kultisk betinget myte. 101 Da den sandsynligvis i sin
udformning har været beregnet til offentlig recitation, kan direkte nævnelse af de hemmelige riter
ikke forventes.
Dette betyder imidlertid ikke, at man helt skal se bort fra den litterære udformning, der kan
forventes at give sig udslag i stil snarere end digterisk omformning af det mytiske indhold (jvf. p.
17). Det mytiske materiales konservative karakter lader os endvidere undersøge en tradition, som
rækker langt tilbage tidsmæssigt, hvilket gør, at undersøgelsens grundlag ikke skrider pga.
usikkerheden i dateringen. 102 Som kilde er det også en stor fordel, at teksten er så lang og
97 Hvidtfeldt (1970) pp. 60-61. Konsekvensen er ifølge ham, at dateringen for en tilstedeværelse af synkretistiske
tendenser da må rykkes tilbage i tid. Han opstiller selv en sådan mulig forklaring.
98 Hvidtfeldt (1970) p. 61. En sådan sen datering giver netop plads til en synkretisme uden ekstra forklaringer.
99 Hvidtfeldt var ikke uddannet filolog, men læste alle sine kilder på originalsprogene. At han besad et indgående
kendskab til græsk, viser enkelte sproglige bemærkninger (eksempelvis p. 44), hvilket gør det mere beklageligt, at en
generel sproglig vurdering mangler. Men, som han selv skriver, er fremstillingen kun en forundersøgelse.
100 Hvidtfeldt (1970) p. 61.
101 Jvf. også Hvidtfeldt (1970) p.11. Man kan heller ikke regne med, at de mytiske elementer nødvendigvis er
sammenknyttet i samme rækkefølge som de rituelle, hvilket Richardson i nogen udstrækning ser ud til at gøre, f.eks.
Richardson (1974) pp. 24 og 233, jvf. note 231 i afsnit 2.2.9.
102 Modsat Hvidtfeldt, der med sin strengt historiske vinkel pointerer, at man, når en datering er valgt, må gøre sig klart,
præcis hvad det er for en tidsperiode i mysteriernes historie, man undersøger, vil det i denne undersøgelse blive antaget,
at katabasis-motivet formodentlig har været centralt igennem hele kultens eksistens, hvorfor det ikke i så høj grad er
nødvendigt at lægge sig fast på et bestemt tidsafsnit.
printet ud fra www.chresteria.dk