Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

3 Katabasis i de eleusinske mysterier
om der måske snarere er tale om grundliggende tankemønstre, der går igen såvel i myte som i ritual.
I forvejen er det tilmed svært at skelne initiationsstrukturerne i fortællingens egen struktur.
Konsekvensen bliver for Graf, at man enten (ad anden vej) må påvise, at den pågældende myte i
antikken hang sammen med den pågældende religiøse institution, eller man må søge efter yderligere
steder i selve kilden, der peger mod denne institution. Sidstnævnte opgave udføres ifølge Graf ikke
altid med den påkrævede metodiske strenghed og omhu.
Grafs overvejelser er relevante, også selv om det, for Demeter-hymnens vedkommende, må
regnes for tilstrækkeligt påvist, at den er knyttet til Eleusis og de eleusinske mysterier og derfor
afspejler denne kults initiationsstrukturer. 289 De metodiske overvejelser er af en lignende karakter,
når man vil undersøge, i hvor stort omfang myten går igen i den tilknyttede kult. Derfor søger også
Graf i sin disputats at klarlægge, om en kultisk katabasis har fundet sted i mysterierne (jvf. næste
afsnit). 290
3.1.2 EKSISTENSEN AF ET KATABASION I ELEUSIS
Den kristne kirkefader Asterios (biskop fra Amaseia i Lilleasien) fra det 4. årh. e.v.t. adresserer
retorisk i sin 10. prædiken 291 det attiske folk og stiller en række spørgsmål til deres religion, hvis
kerne han mener udgøres af de eleusinske mysterier: OÙ kef£laion tÁj sÁj qrhske…aj t¦ n
'Eleus‹ni must»ria ... I flere (retoriske) spørgsmål uddyber han, hvad vi må antage for
mysteriernes kendetegn, og nævner her tÕ katab£sion tÕ skoteinÒn – "den mørke (hemmelige)
nedgang (til underverdenen)". 292
Asterios skrev denne prædiken til sin kristne, lilleasiatiske menighed, som befandt sig langt fra
Eleusis, hvorfor man ikke kan forvente en særlig stor viden om mysterierne hos den. Tidsmæssigt er
der tale om en periode, hvor kristendommen har fået fodfæste og den 'hedenske' gudsdyrkelse
forfølges af kirken. I modsætning til Klemens præges Asterios' skrifter ikke af indgående kendskab
været knap så udbytterig, hvilket arbejder som Rehm (1994) og Lada-Richards (1999) dog er med til at modbevise. Men
han har ret i, at en sådan søgen besværliggøres af de pågældende forfatteres litterære tilgang til det religiøse indhold.
289 Det er kun Clinton, som forsøger at bevise noget andet (jvf. afsnit 3.2.4).
290 Graf (1974) p. 127: "Nun soll gefragt werden, ob hinter dem ganzen Komplex der eleusinischen Eschatologie die
rituelle Darstellung einer Katabase stehe, in deren Verlauf der Eingeweihte etwas erfahren hätte über das Jenseits." Det
skal dog bemærkes, at han i artiklen (1999) sp. 328 sætter spørgsmålstegn ved, om katabasis som rituel erfaring har
optrådt i andre mysteriekulter end Isis-mysterierne, og hvorvidt fænomenet skal tolkes som "symbolsk dødserfaring".
291 Homilia 10, 9 (324) ed. Datema (p. 140).
292 OÙk ke‹ tÕ katab£sion tÕ skoteinÕn kaˆ aƒ semnaˆ toà ƒerof£ntou prÕj t¾n ƒšreian suntuc…ai, mÒnou
prÕj mÒnhn; OÙc aƒ lamp£dej sbšnnuntai, kaˆ Ð polÝj kaˆ ¢nar…qmhtoj dÁmoj t¾n swthr…an aÙtîn e nai
nom…zousi t¦ n tù skÒtJ par¦ tîn dÚo prattÒmena;
Adjektivet skoteinÒn's mening er nok snarere grundbetydningen "mørk" end "hemmelig", da der senere i kilden tales
om de slukkede fakler. Som en del af mysterienattens hændelser er denne nedgang heller ikke hemmelig for
initianderne, men sker snarere i mørke.
printet ud fra www.chresteria.dk
74