Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

More documents

Recommendations

Info

3 Katabasis i de eleusinske mysterier første mytiske genkomst fra dødsriget. 331 Dette skal ses som en foreløber for den direkte oplevelse af hende. Otto kommer ikke ind på yderligere specifikke detaljer, fordi han mener, at de ikke kan udtænkes med sikkerhed. Hvad han derimod udtaler sig om, er den generelle oplevelse og dennes indvirkning på initianderne, hvilket er hans store styrke, fordi hans forklaringer synes velargumenterede. F.eks. sammenligner han, for at komme en forståelse af selve oplevelsessiden nærmere, med moderne orientalske ritualer. 332 Forskningen kritiseres sammesteds for at stoppe sin undersøgelse før dette punkt, hvor forståelsen af netop oplevelsen skal søges. Det resulterer i, at argumenter som præsteskabets evner for skuespil o.lign. anvendes for at forklare det store indtryk på initianderne, som kilderne generelt omtaler. Hvad der sker, er ifølge Otto følgende: "Die zum Schauen berufenen Mysten standen in einem wesenhaften Zusammenhang mit dem Geschehen, dessen Zeugen sie sein durften. Sie waren durch das vorangegangene Ritual, das Fasten, das Trinken des Mischtranks u.a., der Göttin selbst angenähert und zu ihren Angehörigen geworden. Sie waren selbst gewissermassen in den heiligen Mythos aufgenommen, in eben den Mythos, der in diesem ungeheuren Augenblick Wirklichkeit wurde." 333 Det, initianderne er vidner til, er altså ikke et skuespil, men gudindens tilstedeværelse og en virkeliggørelse af myten. 334 Han skriver desuden som et godt argument for den religiøse oplevelse, at et drama kun kan have frembragt en sådan effekt, hvis initianderne vidste, at det ikke var rent skuespil, men derimod virkelighed. 335 Otto indrømmer således den religiøse oplevelse en meget central plads og en altafgørende funktion i mysterierne. Han inkluderer ikke i sine overvejelser angående kultdramaet en katabasis foretaget af initianderne selv, men behandler udelukkende Kore–Persephones tilsynekomst efter opholdet i underverdenen. Heller ikke Asterios' katabasion har han nogen bemærkninger til. Teoriens styrke er dens alternative tilgang til studiet af den religiøse oplevelse, som også redefinerer begrebet myte og sætter det i forhold til kult: "Was ist denn Mythos? Eine alte Geschichte, von den Vorfahren erlebt und den Nachkommen vererbt. Aber die Vergangenheit ist nur die eine Seite von ihm. Aus ihr allein könnte er nicht leben. Der echte Mythos ist untrennbar mit dem Kultus verbunden. Das Einst ist zugleich auch ein Jetzt, das Gewesen zugleich lebendiges 331 Otto (1959) p.330: "... sie [die Kornähre] ist die Erscheinung der Persephone selbst, ihr mythisches erstes Wiederkommen, nach dem Abstieg ins Totenreich, in der Gestalt der Feldfrucht." 332 Otto (1959) p. 334. 333 Otto (1959) p. 334; jvf. også Eliade (1975) p. 108. De to forskeres teorier ligner hinanden på dette punkt. 334 Otto (1959) p. 335. 335 Otto (1959) p. 327. printet ud fra www.chresteria.dk 85
3 Katabasis i de eleusinske mysterier Geschehen. Nur in der Doppelheit und Einheit von damals und heute erfüllt der Mythos sein wahres Wesen. Der Kultus ist die Form seiner Gegenwart ..." 336 Med disse ord har han givet en præcis og rammmende beskrivelse af mytens natur og, vigtigt for denne sammenhæng, beskrevet forholdet mellem myte og kult. I kraft af det mytologiske sprog og begrebsunivers kan myten siges at danne bro mellem 'hverdagslivet' og den religiøse oplevelse. Myten udgør således rammerne omkring kultens oplevelsesunivers. Hvad vi har at gøre med i sådan en undersøgelse, er et begrebsunivers, som er ganske anderledes end vores. Det synes således sikkert, at både Demeter-hymnen og flere andre antikke kilder understøtter teorien om en religiøs oplevelse som centrum i de eleusinske mysterier. At denne skulle foregå i form af en katabasis, siger sidstnævnte derimod ikke noget om – kun Plutark-fragmentet antyder noget sådant. Men da dette element, ud fra Kore–Persephone-myten og Asterios-kilden, synes at være centralt i kulten, må man formode, at der eksisterer en sammenhæng mellem katabasis og den religiøse oplevelse under kultdramaet. I det følgende afsnit (3.2) vil det derfor blive forsøgt sandsynliggjort, hvordan Kore–Persephone-mytens rituelle død kan være overført på kulten. 3.2 KATABASIS OG INITIATION SOM RITUEL (OPLEVET) DØD 3.2.1 KILDERNE OM DEN INITIEREDES FORDELE Mange kilder beskriver de initieredes fordele, og der lægges altid stor vægt på forskellen mellem initierede og ikke-initierede. Fordelenes art beskrives generelt som berørende to forhold: Et rigere liv og en bedre skæbne efter døden. 337 Demeter-hymnen selv beskriver to steder disse forhold (vv. 480-82 og 486-89, jvf. også p. 84). Adjektivet Ôlbioj, der her (vv. 480 og 486) og andre steder bruges til at beskrive den initieredes lykke, anvendes oftest i forbindelse med lykke og velsignelse i form af jordiske goder, hvilket er en vigtig pointe i forståelsen af de initieredes fordele. 338 Den initierede er Ôlbioj, fordi vedkommende har t£d' [i.e. Ôrgia] Ôpwpen v. 480, modsat den uindviede, som ikke vil få samme skæbne efter døden, Öj d' ¢tel¾j ƒerîn, Ój t' ¥mmoroj, oÜ poq' Ðmo…wn / a san œcei fq…menÒj per ØpÕ zÒfJ eÙrèenti. vv. 481-82. 339 336 Otto (1959) p. 334. 337 Her gives kun få, repræsentative eksempler, men cf. f.eks. også Pi. fr. 121 (Bowra) og Soph. fr. 837 (Pearson). For flere eksempler og en gennemgang heraf, cf. Richardson (1974) pp. 310-14. Cf. også Burkert (1983) pp. 254-55. 338 Jvf. f.eks. Od. 17, 420, Hes. Op. 826, Hdt. 8, 75, hvor ordet anvendes uden for mysteriesammenhæng. Rohde (1925) p. 228 skriver: "The light that fell from beyond was not so blinding that it made all things on this earth seem dark and mean." 339 V. 482. fq…menoj viser, at det her drejer sig om den biologiske død, og ikke den rituelle. printet ud fra www.chresteria.dk 86
Page 1 and 2:
En analyse og fortolkning af kataba
Page 3 and 4:
2.2.4 Kore: Demeters datter før in
Page 5 and 6:
1 Indledning 2 mytologi, eventyret
Page 7 and 8:
1 Indledning 4 herunder, i denne fo
Page 9 and 10:
1 Indledning 6 1.2 FILOLOGI OG RELI
Page 11 and 12:
1 Indledning 8 1.2.2 FORSKNING I DE
Page 13 and 14:
1 Indledning 10 at de to størrelse
Page 15 and 16:
1 Indledning 12 Som noget nyt inden
Page 17 and 18:
1 Indledning 14 specifik kulturel k
Page 19 and 20:
1 Indledning 16 inkorporerer begge
Page 21 and 22:
1 Indledning 18 1.4.2 DEMETER-HYMNE
Page 23 and 24:
1 Indledning 20 latterliggørelsen
Page 25 and 26:
1 Indledning 22 Hvornår denne over
Page 27 and 28:
1 Indledning 24 stadig en del, til
Page 29 and 30:
1 Indledning 26 fastholder man den
Page 31 and 32:
2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38: 2 Katabasis i Kore-Persephone-myten
Page 77 and 78: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 87: 3 Katabasis i de eleusinske mysteri
Page 107 and 108: Heller ikke spørgsmålet om de for
Page 109 and 110: generelt skal tolkes som et spatial
Page 111 and 112: APPENDIKS 2: RITUALRELEVANTE VERS I
Page 113 and 114: Bremmer, J.N. (1983): The Early Gre
Page 115 and 116: Furley, W.D. (1981): Studies of the
Page 117 and 118: Lloyd, G.E.R. (1990): Demystifying
Page 119 and 120: Schjødt, J.P. (1992): "Ritualstruk
show all

Den homeriske Demeterhymne og de eleusinske ... - chresteria.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?